Når livet er en blomst

Det er så uendeligt stærkt og så uendeligt skrøbeligt for tiden og i den balance står jeg og er i live.

Jeg ser mennesker omkring mig krympe i sorg – mennesker jeg elsker og er nær og jeg ved at uanset hvor megen sorg jeg har gået igennem, er der andre der har lidt mere end jeg. Men det er ikke mit længere.

Mit liv er enkelt – det ér – intet mere og intet mindre og jeg er i live fuldt og helt. Jeg mærker det – er lige så usikker og vaklende som jeg var da jeg var 18 eneste forskel er jeg er i stand til at tage en dyb indånding  og rumme alt det jeg også er. Det har taget mig 45 år at lære – men jeg tror den er der nu, sorgen, traumet, smerten usikkerheden, den skal gå ved min side resten af mit liv, mit job er blot at sørge for den skader mindst muligt. Den er en del af mig.

Mit liv er som en blomst – den har foldet sig ud i al sin skønhed uden at vide om den har valgt at vækste i en smuk skovbund eller på en motorvej. Men uanset levetid har den foldet sig ud i al sin strålende skønhed. Mit liv – som det ér.

Rewamping

Så har jeg endeligt taget mig sammen og fået lagt en oversigt over min online tilstedeværelse på gullach.dk – her henviser jeg bl.a.  til min nyåbnede lille biks YSG Communications.

Jeg tilbyder at løse basale online kommunikationsopgaver – og nej jeg er hverken supermand, specialist eller mogul – jeg har bare mange års erfaring og lavet et stykke solidt arbejde for dig. Jeg er billig, men jeg skal også bare lige have nok til at jeg kan købe mig tid til at lave mine mere skæve kreative ting – det går hånd i hånd. Kan jeg skabe på den kunstneriske side kan jeg også skabe på den forretningsmæssige del.

Næste skridt er at gullach.org får en omgang og så skal jeg igang med at lave en lille film og få skrevet nogle digte. Damn, I love my days.

 

Status

For et år siden lå jeg i min seng og græd – græd fordi jeg endnu engang måtte konstatere at jeg ikke evnede at vælge det gode til, græd fordi mit traumer var vækket og brølede gennem min krop, græd fordi jeg ganske enkelt ikke var blevet behandlet godt. Græd fordi mit liv brød sammen.

For et år siden mistede jeg mit job, mistede mig selv, mistede en del af min familie.

Men livet har det med at give gaver når man allermest har brug for det og det viste sig at jeg fik den største af dem alle. Jeg fik:

  • Øjnene op for at al den håbløse kærlighed jeg øsende kvælende ud over andre skulle bruges på mig selv
  • Muligheden for at arbejde meget mindre og at at vinkle det arbejde ind på noget, jeg bedre kunne lide
  • Mulighed for at udfolde min kreative side

Det har være et godt år, jeg fik givet slip på grundangsten – traumet sidder der og vil sikker altid være en del af mig i større eller mindre grad, men jeg har fat om nældens rod og er kærlig overfor det og mig selv.
Jeg er blevet selvstændig og det går godt – jeg har kunder i biksen og det er sjovt.
Jeg har rejst med sjove kærlige mennesker, der elsker mig og jeg har smukke ture foran mig – Kina, Marocco, Korea og Japan venter på mig.
Jeg har udstillet, performet, lavet film og udgivet cd – gaver i en lang bane og det ser ud til at fortsætte måske med en bog – jeg er ganske enkelt lykkelig.

Det handler om jeg er hjemme i mig selv og jeg kan godt og vil mig det godt. Jeg savner en del af min tidligere familie, kan mærke jeg savner at vide, hvordan de har det og være dem nær, men det er ikke mit og ikke mig, der skal passe på dem længere. Så tak til du, der skulle give mig mit livs største lektion – det var hårdt men det var det værd. Mit liv udfolder sig i de retninger jeg ønsker og jeg er det værd.

Jeg har det godt.

Jeg er pissesvær at score

og det skyldes hverken jeg er kræsen eller optaget. Men det skyldes 2 ting tror jeg – jeg har ganske enkelt ikke voldsomt meget sexappeal og så er jeg megasky og akavet, når det gælder scoringens ædle kunst.

Jeg har gennem min efterhånden lange liv observeret det igen og igen – tilsyneladende gennemsnitlige ordinære kvinder scorer voldsomt meget sammenlignet med mig og det skyldes enten de har en meget fin og dejlig sexappeal – de oser af sex på den der måde som kun mænd opfanger – ikke på den platinblonde overdullede brystbombemåde, men mere den der fine mellem linierne måde, som gør at mænd bare må bære dem hjem i seng. Eller også så har de evnen til at få signaleret at de gerne vil scores.

Jeg går i byen – bevares ulempe nummer 1 er at jeg ikke drikker alkohol og ulempe nummer 2 er jeg ofte går tidligt hjem – men jeg har alligevel stået flere gange og prøvet at småblinke til en mand og der sker ganske enkelt ikke en bønnefis. Jeg smiler og sludrer det bedste jeg har lært og det ender med de går hjem med en af mine veninder eller fortæller mig jeg burde score en af deres bekendte – WTFF!

Jeg ved jeg ikke har et udseende som så mange andre, at jeg kan være lidt kejtet og genert men hvad hulen skal der til? Kære dejlige singlemænd over de 45 – hvad er det for en vink med en vognstang jeg bare ikke mestrer?

Eneste gode ting er jeg er frygtelig produktiv, når jeg nu skal være i ufrivillig cølibat i en længere periode end jeg regnede med.

Nemesis

Kan jeg ikke snart lære det – jeg skal ALDRIG proklamere at det går godt så kommer den lede tæve til Nemesis og klasker mig i røven.

Well, 2 stks Raspberry Pis er brændt af – sendt til UK og kommer forhåbentligt tilbage inden udstillingen. Min kære programmør og jeg krydser fingre mens vi ser nervøst på hinanden.

3 film mangler redigering inden den 12. oktober – og en 4 skal jeg bruge en hel weekend på at skyde – også inden den 12 oktober.

1 installation står i smådele og mangler at blive færdiggjort og gennemtestet – og så har vi slet ikke talt om de problemer jeg kan forudse når den skal stilles op i et tussegammelt palæ.

1 virksomhed mangler at blive opstartet og kunder er begyndt at forlange timer – så nu afventer jeg godkendelser og forudser faldende frugter – som min erhvervscoach sagde jeg skulle tænke på 🙂

Sidst men ikke mindst  en udgivelse er på vej og en uropførelse – begge dele der burde tage min tid 100% – men så er det godt jeg ikke behøver at sove mere i dette liv.

Leg med mig

Så kan jeg snart se enden på mit Raspberry Pi projekt – jeg endte med ikke at lære at kode det selv, men fik hjælp – dels er jeg ikke nørded nok og dels bliver jeg nødt til at uddeligere områder, hvis jeg skal nå deadline og det skal jeg 🙂
Men det har været en så sjov proces at nu tænker jeg i bend sensors på tøj i forhold til performance – arduino og wireless signaler til lyd. Men allerførst skal jeg liiige undersøge et hologramprojekt og så har jeg en date med en nøgen kanin og noget karse….

Savn

Jeg har det rigtig godt med mig selv og er begyndt at tage et bad i ny og næ 😉
Ind imellem i mine allersvageste øjeblikke – mellem Ben&Jerrys og Rittersport savner jeg tosomheden – ikke så meget sex, men mere dette <3:

Attack+of+The+Tickle+Monster_0137e6_4779621

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tror, jeg er ok!

Starfish

Jeg har lige genopdaget Antony & the Johnsons – jeg er rørt ind i min poetiske sjæl.

 

Mr. Muscle forcing bursting
Stingy thingy into little me, me, me
But just “ripple” said the cripple
As my jaw dropped to the ground
Smile smile

It’s true I always wanted love to be
Hurtful
And it’s true I always wanted love to be
Filled with pain
And bruises

Yes, so Cripple-Pig was happy
Screamed ” I just compeletely love you!
And there’s no rhyme or reason
I’m changing like the seasons
Watch! I’ll even cut off my finger
It will grow back like a Starfish!
It will grow back like a Starfish!
It will grow back like a Starfish!”

Mr. Muscle, gazing boredly
And he checking time did punch me
And I sighed and bleeded like a windfall
Happy bleedy, happy bruisy

I am very happy
So please hit me
I am very happy
So please hurt me

I am very happy
So please hit me
I am very very happy
So come on hurt me

I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish

I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish
I’ll grow back like a Starfish
Like a Starfish…

Memory lane

Jeg faldt over en gammel blogpost jeg skrev da jeg blev 40 og der forudså jeg mine næste 5 år – nu er der gået 5 år så her kommer updaten med 5 nye punkter:

1. Jeg er single – igen
2. Jeg arbejder for meget og tjener for lidt – igen
3. Jeg har stadig studiegæld, men den bliver mindre – jeg er gældfri og har noget så voksent som en opsparing
4. Mine børn vokser for hurtigt – jamen hvad sker der lige med dem, overvejer at slå deres udvikling ned med lidt round up, så de kan forblive mine små mullergøje
5. De offentlige transportmidler synes mindre og mindre tiltrækkende – cykel er vejen frem
6. Jeg vejer 10 kilo for meget – njah….det orker jeg ikke rigtigt at forholde mig til længere, de er kommet for at blive
7. Der er nullermænd i mine kroge – ja
8. De næste 5 år virker rimeligt planlagt – nej
9. Mine internetprojekter trænger til en kærlig hånd – ja
10. Jeg læser stadig koreansk og er stadig dårlig til det – ok, den har jeg opgivet, jeg kommer aldrig til at lære det
11. Jeg forsøger stadig at gøre det gode og det rigtige – ja
12. Jeg savner sex – ja
13. Jeg vil gerne have en efternøler – den er så også opgivet
14. Tingene begynder at gentage sig – faktisk er det mig der gentager mig selv, og det arbejder jeg på at komme ud af
15. Folk, jeg holder af, begynder at dø – man kan dø på mange måder
16. Min pottehave er druknet – mit hjerte er druknet
17. Jeg kan ikke finde ud af at renovere min lejlighed – det er så sket og det er det bedste jeg har givet mig selv i lang tid
18. Jeg indlærer dårligere – men tilgengæld lever jeg mig selv ud med mindre frygt
19. Jeg stemmer på det samme parti som da jeg var ung – nej, her har jeg efterhånden opgivet – kan ikke finde noget parti jeg sympatiserer med længere
20. Jeg er blevet racebevidst – meget endda
21. Korea betyder meget for mig – Korea har fundet sin plads i mig, roligt og smukt
22. Nogle gange skuffer mennesker mig – ja
23. Nogle gange skuffer jeg mennesker – ja
24. Jeg evner stadig at elske – det ved jeg faktisk ikke endnu, måske jeg er gået lidt for meget i stykker
25. Ting betyder noget for mig – ikke så meget længere
26. Jeg er nøjsom – ja
27. At have et beigefarvet hjem interesserer mig ikke nok – arh….det begynder at komme
28. Jeg vil gerne elskes – ja
29. Jeg opholder mig pokkers meget i Århus for tiden – nej
30. Læseglæden er vendt tilbage – ja
31. Jeg er næsten holdt op med at se tv – ja
32. Jeg er stadig stildiffus i tøjet – det er blevet bedre
33. Jeg køber pt. ikke så mange sko som jeg har gjort tidligere – ja
34. Forsøger at spise næsten ren økologisk kost – ja
35. Mediterer med en tibitansk buddhistisk gruppe – ja
36. Går til saunagus med en frygteligt masse tatoverede mænd – ja
37. Synes at træning bliver hårdere med alderen – ja
38. Konstaterer min datter er ved at blive voksen – hun er voksen, hov…
39. Jeg er holdt op med at ryge – igen
40. Jeg undres stadig – ja
41. Jeg er mere mærket af mit liv end jeg troede
42. Jeg erkender at nogle gange er det bare ikke det værd
43. Jeg overrasker mig selv hele tiden
44. Jeg lever et liv, hvor der er plads til hele mig
45. Jeg tror stadig på kærligheden, den skal bare bruges til noget andet end hidtil

Sensorlegetøj

Til mit næste projekt skal jeg arbejde med sensorpads…og jeg skal selv lave dem. Materiale er bestilt og jeg forudser masser af mærkelige projekter springe ud af dette.
Jeg skal lære alt fra bunden, men kan allerede nu sige at analoge knapper og sjove reaktioner kunne gå hen og blive lidt af en besættelse. Det er lego bare meget mere cool.
Rasperry Pi og arduinoboards…ready or not here comes Yong Sun…