ARRRRRRGGGHHHHH jeg lærer det aldrig – alle disse skjulte regler for hvad man skal gøre og ikke gøre, hvordan man skal fremstå – somom man er en bil på display i et tidligt forårsudsalg. Jeg GIDER IKKE – jeg vil fandme ikke trænes til at skulle holde hånd-kysse-smile når det synes at være det rette tidspunkt – jeg vil ikke tænke over hvordan jeg opfører mig i forhold til hvem og hvad jeg siger og om det nu også sårer den andens følelser (ok så skidt da, lidt hensyn vil jeg godt tage – men der skal bare være balance).
Jeg ved godt, jeg er en vindbøjtel skæv person, men en eller anden dag er der vel en der også forstå dette uden at tillægge mig alverdens tilbøjeligheder. Jeg ser en karriere foran mig som den skøre kattekvinde, der tilsidst bliver ædt af sine katte.
Men én ting jeg stadig kan mærke uanset om det er katte eller andre det skal æde mig – jeg er stadig en håbløs romantiker, der tror på at man skal være i stand til at røre hinandens indre lidt først inden man rører fysisk. Jeg er så fucked….