IMG_3144

Stemmer fra fortiden

Stemmer fra fortiden er en ren konstruktion af fragmenterede minder, der alene minder én om hvor forræderisk selvskrevet din livshistorie er. Løgnen er en glasur over alt det, du aldrig rigtigt havde, men som smuttede ud af sindet som en rund våd sæbeindsmurt metalkugle mellem to fingre.

Jeg husker dig kun som et øjeblik, bilder mig selv ind, det var et fragment af nuét. Men sandheden er snarere, det var en selviscenesættelse af det spetakulære livsfantasme. Din stemme i telefonen standsede min tankes labyrintspil. Min hjernes betonform støbte i et kort sekund ikke flere små skinnende metalminder. Din stemme trillede ud af øret og landede på asfalten med en næsten uantastelig lyd. Jeg flytter instinktivt min krop væk fra din lyd.

IMAG0144

Fortidens bieffekt

Af og til, når jeg besøger fortidens små stik, falder erkendelser som perleformede dryp. Vi løber som to åer med individuelle økosystemer, hvor de samme fluer danser på overfladen. Jeg er ikke sikker på, om jeg nærer en af dine fluer imorgen, om ægget der lægges i såret nu, blev befrugtet på din spejlblanke overflade. Jeg ved kun, vi stammer fra samme vand, der ikke har samme udløb.

Mine lunger er udhulede kalksten – de kan ikke længere bære livet ned i maven. Jeg kan ikke længere bære sorgen som en bylt på ryggen, den er mere et ekko af en snærende rem, der sikrede at bylten altid var en bylt.

20160110092413-d931fa00-la

Han

Mit hjertes karbaner er gravet af mennesker, der har berørt mit indre. De dikterer mine følelsers reaktioner og lader mig spejle mig i et oprørt hav. Han hviler i krogen af skyld og ømhed, hvor afbrydelsen er en konstant påmindelse om kærlighedens modernitet.

En dag tvætter han blodet af sig og vandrer ad aorta ud i pulsens rytme.

profileimg_YongSunGullach_ProjectLiminality_photographerKajsaGullberg

Distance

I distancen ligger evnen til at se den anden i fuld figur, at høre lyden gennem vinden og langsomt lade figuren fade ud i en sen sol. Jeg er sammenlignet med et minde – fastholdt i en fortidig infertilitet, der aldrig giver mig muligheden for at komme nær, fordi det ér sket og jeg ér udmålt. Du siger jeg er smuk – jeg tænker du aldrig har set ind helt tæt på, set ormene, der vrider sig for foden af mit tårn.

i

Neandertaler

Neandertalermanden flygter ved enhver uforudset bevægelse – det ligger dybt begravet i overlevelsesinstinktet. Løber med vinden, væk fra det, der er ude af kontrol. Jeg fryser ved enhver overraskende bevægelse. Står urørlig med fødderne frosset fast – bidt af vinden og ude af kontrol. Mit overlevelsesinstinkt beder mig vente – vente på at vinden blæser varmt tilbage, tøer mine sorte fødder op og fortæller mig hvilken vej, jeg skal vandre for at bære mit hjerte åbent uden kulde.

P1030734

For den der er bange…

På min spøjse vej gennem livet møder jeg mange smukke, succesrige, velhavende, lyttende, saftige mænd, der alle har det til fælles, de er bange for at miste deres hjerte – eller rettere, de har følt en sorg, de ikke kan tåle at føle igen og derfor holder de tilbage. De mister langsomt evnen til at turde elske og forelske sig igen.

Min sorg er tatoveret ind i mine rynker, men aldrig om jeg vil lade en person udenfor mig selv stjæle den eneste reelle kapacitet jeg har – at elske. Jeg vil elske og forelske mig til jeg dør – om jeg så skal gå gennem tusinde mænd, gennem tusinde øjeblikke. Hver gang vil jeg tillade mig at tro det er for evigt – og i det øjeblik er det. Mit hjerte kan briste tusinde gange – men de mænd, jeg inviterer ind har fortjent, at jeg tillader mit hjerte at briste for dem. Mit kærlighedsliv er et landskab af tusinde angste sjæle.

Mermaid1_300dpi

Livshavet

Livet bevæger sig som et hav – i skvulpende bølger, i hvæsende storm, blikstille tavst – der er derfor selvmord aldrig er en mulighed, fordi livet er i konstant bevægelse. Min krop har bevæget sig, mit liv har forandret sig og lige nu – i dette øjeblik er jeg lykkelig.

P1050330

Mine møder

Af og til virker det som om de mennesker jeg møder i mit liv og ender med at elske – kan jeg ikke rigtig se. Kærlighedens projektion. Måske skal jeg huske mere på den kære Leonard Cohens tekster – jeg ville ønske jeg kunne rumme den angst kærligheden har indbygget i sig.

“In My Secret Life”
I saw you this morning.
You were moving so fast.
Can’t seem to loosen my grip
On the past.
And I miss you so much.
There’s no one in sight.
And we’re still making love
In My Secret Life.

I smile when I’m angry.
I cheat and I lie.
I do what I have to do
To get by.
But I know what is wrong,
And I know what is right.
And I’d die for the truth
In My Secret Life.

Hold on, hold on, my brother.
My sister, hold on tight.
I finally got my orders.
I’ll be marching through the morning,
Marching through the night,
Moving cross the borders
Of My Secret Life.

Looked through the paper.
Makes you want to cry.
Nobody cares if the people
Live or die.
And the dealer wants you thinking
That it’s either black or white.
Thank G-d it’s not that simple
In My Secret Life.

I bite my lip.
I buy what I’m told:
From the latest hit,
To the wisdom of old.
But I’m always alone.
And my heart is like ice.
And it’s crowded and cold
In My Secret Life.

 

P1070869

Jeg er ny

Jo ældre jeg bliver, jo yngre bliver mit indre – det er en tilstand af indsigt og udsyn, der konstant udvider sig. Indsigt i hvor snæver jeg er som menneske og krop og udsyn i hvor mange lange gange mine livsmønstre skaber. Der er gravet huller, jeg falder i, men faldet er ikke så farligt længere og for hvert nyt møde jeg falder i, mærker jeg bunden af hullet hurtigere og hurtigere.
Jeg ønsker mig et møde, hvor hullet bliver fyldt op, hvor kroppen udvides og udsynet bliver uendeligt.