Sprækkerne i himlen

Jeg har stået under en blygrå himmel der hang så faretruende vandtung over mit bare hoved, at jeg synets at kunne røre den alene ved at række mine arme opad. Hvor beviset på mit liv skabte små rytmiske skyformationer ud af næsen ud af munden. Hvor mørkets tyngde var mærkbart manifesteret i en trykken på skuldre og nakke og kulden pressede sig gennem de umærkelige huller mellem tøjets fibre. Og her har jeg set hvordan en himmel gavmildt kan åbne sprækker mod en større eksistens – lade ane en nådig storslåethed, der i øjeblikket kan fortolkes som en religiøs gestus. Det er forekomsten af sådanne himler, der gør jeg stadig går ud med blikket hævet og troen på kræfter, der er stærkere end min egen hjernes neuronforbindelser. Det er sprækkerne i himlen, der skaber lysten til det storladne.

Stemmer fra fortiden

Stemmer fra fortiden er en ren konstruktion af fragmenterede minder, der alene minder én om hvor forræderisk selvskrevet din livshistorie er. Løgnen er en glasur over alt det, du aldrig rigtigt havde, men som smuttede ud af sindet som en rund våd sæbeindsmurt metalkugle mellem to fingre.

Jeg husker dig kun som et øjeblik, bilder mig selv ind, det var et fragment af nuét. Men sandheden er snarere, det var en selviscenesættelse af det spetakulære livsfantasme. Din stemme i telefonen standsede min tankes labyrintspil. Min hjernes betonform støbte i et kort sekund ikke flere små skinnende metalminder. Din stemme trillede ud af øret og landede på asfalten med en næsten uantastelig lyd. Jeg flytter instinktivt min krop væk fra din lyd.

Distance

I distancen ligger evnen til at se den anden i fuld figur, at høre lyden gennem vinden og langsomt lade figuren fade ud i en sen sol. Jeg er sammenlignet med et minde – fastholdt i en fortidig infertilitet, der aldrig giver mig muligheden for at komme nær, fordi det ér sket og jeg ér udmålt. Du siger jeg er smuk – jeg tænker du aldrig har set ind helt tæt på, set ormene, der vrider sig for foden af mit tårn.

Mine møder

Af og til virker det som om de mennesker jeg møder i mit liv og ender med at elske – kan jeg ikke rigtig se. Kærlighedens projektion. Måske skal jeg huske mere på den kære Leonard Cohens tekster – jeg ville ønske jeg kunne rumme den angst kærligheden har indbygget i sig.

“In My Secret Life”
I saw you this morning.
You were moving so fast.
Can’t seem to loosen my grip
On the past.
And I miss you so much.
There’s no one in sight.
And we’re still making love
In My Secret Life.

I smile when I’m angry.
I cheat and I lie.
I do what I have to do
To get by.
But I know what is wrong,
And I know what is right.
And I’d die for the truth
In My Secret Life.

Hold on, hold on, my brother.
My sister, hold on tight.
I finally got my orders.
I’ll be marching through the morning,
Marching through the night,
Moving cross the borders
Of My Secret Life.

Looked through the paper.
Makes you want to cry.
Nobody cares if the people
Live or die.
And the dealer wants you thinking
That it’s either black or white.
Thank G-d it’s not that simple
In My Secret Life.

I bite my lip.
I buy what I’m told:
From the latest hit,
To the wisdom of old.
But I’m always alone.
And my heart is like ice.
And it’s crowded and cold
In My Secret Life.

 

Leg med mig

Så kan jeg snart se enden på mit Raspberry Pi projekt – jeg endte med ikke at lære at kode det selv, men fik hjælp – dels er jeg ikke nørded nok og dels bliver jeg nødt til at uddeligere områder, hvis jeg skal nå deadline og det skal jeg 🙂
Men det har været en så sjov proces at nu tænker jeg i bend sensors på tøj i forhold til performance – arduino og wireless signaler til lyd. Men allerførst skal jeg liiige undersøge et hologramprojekt og så har jeg en date med en nøgen kanin og noget karse….

Back

Jeg er tilbage fra Berlin – det var pissekoldt og superhårdt arbejde, min hals er øm af for mange cigaretter og poserne under øjnene vidner om for få timer søvn og for lidt vand og mad – men hvor var det VIDUNDERLIGT. At fremvise hvad man har knoklet med i lang tid er en forløsning, at andre kan forholde sig til det – relatere til det og faktisk lide det er en gave. Jeg har emotioner at fortælle – ikke nødvendigvis logiske og forståelige – men når de går i samspænd med andre, så kan det ikke blive større.
Nu skal jeg sove og redigere og samle sammen. Der var meget læring og ting kan kun blive bedre. Nye projekter er på vej og så skal jeg vist lige have styr på basale ting som …. livet.

Mængden af energi

Mange gode ting er sket for mig på det sidste og jeg er i den absolutte priviligerede situation for tiden at arbejde udelukkende med udviklende kreative projekter. Det er så stimulerende og stort for mig at jeg til tider glemmer, jeg er gået lidt i stykker og ganske enkelt ikke kan det samme som før. I perioder kan jeg næsten det samme og glæden, spændingen og tilfredsheden er det samme, men mine grænser nås hurtigere og jeg bliver ganske enkelt fysisk træt meget før.

Jeg er først ved at lære at lytte til min krop – at acceptere den er handicappet fordi dens naturlige evne til at sige til og fra blev ødelagt for længe siden og derfor gang på gang udsættes for grænseoverskridende handling – mest fra mig selv. Ting som er basalt set gode for mig, får en rigtig dårlig effekt på mig, når jeg presser mig til at yde – mere og mere. Derfor er jeg på en streng livsdiæt – jeg kan ikke overspise af livets tilbud længere – jeg kan kun beskæftige mig med det som er absolut nødvendigt for mig.

Endeligt skal jeg lære at kærligheden ikke altid vil mig det gode, at de mennesker jeg har valgt i livet ikke altid vil mig det gode – det er rigtigt svært for et hjertemenneske som mig at acceptere, men i bund og grund skal mit hjerte bare blive hjemme hos mig selv istedet for at bløde for alle mulige andre. Først da kan jeg i virkeligheden være det jeg skal være i dette liv.

Shopaholic

Jeg må indrømme jeg er en shopaholic. Ikke at jeg konstant overkøber, men mere jeg får en slags kortvarige interesser og så køber jeg ALT, der hører til for så at miste interessen igen. Det betyder jeg har make up til en hel skønhedssalon, tøj tog sko til en mindre hær, hæklenåle i alle størrelser, kagedekorationsudstyr der er en konditor værdig og køkkenudstyr til en mindre industrikøkken.

Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg tror jeg kan lide processen med at planlægge og indkøbe og lære det nye. Når så der reelt skal produceres, så går glansen af Sct. Gertrud.

Så jeg bliver lige nødt til at specificere mit kyskhedsløfte udi shoppingens lyksaligheder, for naturligvis faldt jeg i, mens jeg var i USA – dog slet ikke i den grad jeg normalt ville falde i, men et par sko, en foundation, en øjenskygge og 2 kjoler kom med hjem – hvilket er latterligt, for jeg kunne knapt presse mine kjoler ind i skabet og jeg bruger så sjældent makeup. Så i weekenden skal der ryddes ud i tøj- og skoskabet, og der skal sælges eller byttes.

Jeg må ikke købe flere rejser – jeg skal til Berlin og Stockholm i foråret og Egypten til vinter – det må være NOK. Slut prut finale.
Jeg må ikke købe nye kufferter – de gamle jeg har skal slides op.
Jeg må ikke købe mere tøj, sko og makeup – SLUT.