Secret garden

I once had an online secret garden too, now I only have an inner one left.

She’ll let you in her house
If you come knockin late at night
She’ll let you in her mouth
If the words you say are right
If you pay the price
She’ll let you deep inside
But there’s a secret garden she hides

She’ll let you in her car
To go drivin round
She’ll let you into the parts of herself
That’ll bring you down
She’ll let you in her heart
If you got a hammer and a vise
But into her secret garden, don’t think twice

You’ve gone a million miles
How far’d you get
To that place where you can’t remember
And you can’t forget

She’ll lead you down a path
There’ll be tenderness in the air
She’ll let you come just far enough
So you know she’s really there
She’ll look at you and smile
And her eyes will say
She’s got a secret garden
Where everything you want
Where everything you need
Will always stay
A million miles away

Seasons came and changed the time

 

I was five and he was six
We rode on horses made of sticks
He wore black and I wore white
He would always win the fight

Bang bang, I hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, my baby shot me down.

Seasons came and changed the time
When I grew up, I called him mine
He would always laugh and say
“Remember when we used to play?”

Bang bang, I shot you down
Bang bang, you hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, I used to shoot you down.

Music played and people sang
Just for me the church bells rang.

Now he’s gone, I don’t know why
And ’till this day, sometimes I cry
He didn’t even say goodbye
He didn’t take the time to lie.

Bang bang, he shot me down
Bang bang, I hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, my baby shot me down

You and I we were born to die

 

Feet don’t fail me now
Take me to the finish line
All my heart, it breaks every step that I take
But I’m hoping that the gates,
They’ll tell me that you’re mine
Walking through the city streets
Is it by mistake or design?
I feel so alone on a Friday night
Can you make it feel like home, if I tell you you’re mine
It’s like I told you honey

Don’t make me sad, don’t make me cry
Sometimes love is not enough and the road gets tough
I don’t know why
Keep making me laugh,
Let’s go get high
The road is long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words
This is the last time
Cause you and I, we were born to die

Lost but now I am found
I can see but once I was blind
I was so confused as a little child
Tried to take what I could get
Scared that I couldn’t find
All the answers, honey

Don’t make me sad, don’t make me cry
Sometimes love is not enough and the road gets tough
I don’t know why
Keep making me laugh,
Let’s go get high
The road is long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words,
This is the last time
Cause you and I
We were born to die
We were born to die
We were born to die

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane

Don’t make me sad, don’t make me cry
Sometimes love is not enough and the road gets tough
I don’t know why
Keep making me laugh,
Let’s go get high
The road is long, we carry on
Try to have fun in the meantime

Come and take a walk on the wild side
Let me kiss you hard in the pouring rain
You like your girls insane
Choose your last words
This is the last time
Cause You and I
We were born to die
We were born to die

2011 og en næsten død blog

2011 var bare ikke året hvor jeg skulle skrive på min blog – ikke at jeg ikke gerne vil, men døgnet har kun en begrænset mængde tid og bloggen kom ikke i første række. Det vil den ikke gøre før jeg har afsluttet det famøse projekt, der hedder lederuddannelse og når det er færdigt til sommeren 2012, så skal jeg den ondehylme ikke uddannes i et godt stykke tid.

I det små er jeg ved at redesigne, men det er i det små og hele ens onlineeksistens er som pandoras æske – der springer en ny æske op hele tiden og udløser endeløs arbejdsindsats. Men lad os nu se om ikke efteråret 2012 kan bringe lidt tid og afklring på dette – indtil da ønsker EMS alle et godt liv og bloggen forbliver åben, men ikke aktiv.

Fed, federe, EMS

Jeg er ganske enkelt gået hen og blevet småfed igen – ingen undskyldinger – jeg har spist for meget og trænet for lidt. Tid er der aldrig nok af men stadigvæk – så nu skal træningen ind i faste rammer igen og jeg skal finde et godt skema for sommer og efterår.

Sensommeren bliver nem for krapylerne er hos deres respektive andre forældre, men det skal fungere også når sommeren er overstået. Målet er 5 dage med træning om ugen – det behøver ikke tage så lang tid 1-2 timer pr. gang.

Sixpack – here I come.

Beautiful blogger award

Grit har givet mit en award og med dem følger der altid et meme. Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan lide den slags ting, jeg takker for tanken, men i bund og grund sætter den rammen for hvad jeg skal skrive og man skal så klappe videre på andres ryg.

Jeg vælger at svare, men giver den ikke videre. Der er bloggere nok der skal få den og jeg har forlængst opgivet at værdisætte andres blog.

7 underlige ting om mig:

1. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre til en reception
2. jeg ved stadig ikke hvilket tøj, der klæder mig
3. jeg staver ad helvede til men arbejder med kommunikation
4. jeg kan godt lide kalles kaviar
5. jeg kan spise 14 flødeboller før jeg får kvalme
6. jeg kaster som en tøs, men bøvser som en fyr
7. jeg tror på at vores børn kommer til at opleve at skulle kæmpe om knappe naturressourcer som f.eks. rent vand.

Bryllup

Så blev EMS gift og det var smukt, rigtigt og godt. Jeg er den heldigste kvinde, synes jeg selv.

Tak til alle jer, der kom og delte denne vidunderlige dag med os, I gjorde dagen helt speciel for os og tak til jer, der støttede, lykønskede, glædede sig og med hjertet var tilstede på trods af store afstande og andre omstændigheder.

Billeder kan sneak peakes her – særligt tak til Marianne fra Små Øjeblikke(når man ikke kan vinde en fotografering, kan man da heldigvis bestille hende – og det er ikke fortrudt – jeg anbefaler hende på stedet), Claus, Camilla og min fars kone Nora for vidunderlige billeder.

Brylluppet foregik i Center for Visdom og medfølelse, receptionen i Huset ved Kongens have og du kan læse om vores bryllupsgave og rejse her.

Alle gjorde en ekstraordinær indsats og vi er rørt og taknemmelige over at alt forløb i præcist den ånd, vi ønskede os. Det var en minderig dag for os.

I morgengave forærede min elskede mand mig et Shirotae kirsebærtræ, der nu står på vores land og vejer i vinden. Ad åre vil det vokse sig stort og smukt og tanken er det skal stå, også når vi ikke står på denne jord mere.

Sidste udkald

Bloggen her skal flyttes da blogger.com ikke længere støtter ftp upload og jeg skal giftes. Det sidste bliver det første og bloggen her må pænt vente 🙂

Så når Eat my Shorts genopstår, er jeg blevet til Frau Gullach Büttrich – ak ja, vi elsker ikke hinanden for vores smukke efternavnes skyld.