Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Jeg ved, der er sagt mange faktuelle, kærlige og fine ord til dig på slovakisk – så derfor vælger jeg at tale til dig på dansk. For dansk var det sprog du lærte mig og det sprog, vi delte. Vi står her din lille danske familie, vi står her fordi du valgte at blive her.…

is there more to it?

I dag er sneen som en langsom regn, der sætter aftryk af de, der ikke er her mere.

is there more to it?

Det siver ind i den foldede hjernebark, jeg kan observere hvordan følelserne ikke længere kan kapere strømmen af nedgørelser, antagelser og udsagn. Dehumaniseringens bane borer sig gennem kroppen indtil den emmer af dyr. Jeg er menneskedyret, der vandrer på to ben – for evigt oprejst i strømmen af udsagn om væsener af min slags.  Mine…

is there more to it?

Stemmer fra fortiden er en ren konstruktion af fragmenterede minder, der alene minder én om hvor forræderisk selvskrevet din livshistorie er. Løgnen er en glasur over alt det, du aldrig rigtigt havde, men som smuttede ud af sindet som en rund våd sæbeindsmurt metalkugle mellem to fingre. Jeg husker dig kun som et øjeblik, bilder…

is there more to it?

Han

Mit hjertes karbaner er gravet af mennesker, der har berørt mit indre. De dikterer mine følelsers reaktioner og lader mig spejle mig i et oprørt hav. Han hviler i krogen af skyld og ømhed, hvor afbrydelsen er en konstant påmindelse om kærlighedens modernitet. En dag tvætter han blodet af sig og vandrer ad aorta ud…

is there more to it?

I distancen ligger evnen til at se den anden i fuld figur, at høre lyden gennem vinden og langsomt lade figuren fade ud i en sen sol. Jeg er sammenlignet med et minde – fastholdt i en fortidig infertilitet, der aldrig giver mig muligheden for at komme nær, fordi det ér sket og jeg ér…

is there more to it?

Neandertalermanden flygter ved enhver uforudset bevægelse – det ligger dybt begravet i overlevelsesinstinktet. Løber med vinden, væk fra det, der er ude af kontrol. Jeg fryser ved enhver overraskende bevægelse. Står urørlig med fødderne frosset fast – bidt af vinden og ude af kontrol. Mit overlevelsesinstinkt beder mig vente – vente på at vinden blæser…

is there more to it?

På min spøjse vej gennem livet møder jeg mange smukke, succesrige, velhavende, lyttende, saftige mænd, der alle har det til fælles, de er bange for at miste deres hjerte – eller rettere, de har følt en sorg, de ikke kan tåle at føle igen og derfor holder de tilbage. De mister langsomt evnen til at turde…

is there more to it?

Livet bevæger sig som et hav – i skvulpende bølger, i hvæsende storm, blikstille tavst – der er derfor selvmord aldrig er en mulighed, fordi livet er i konstant bevægelse. Min krop har bevæget sig, mit liv har forandret sig og lige nu – i dette øjeblik er jeg lykkelig.

is there more to it?

Jo ældre jeg bliver, jo yngre bliver mit indre – det er en tilstand af indsigt og udsyn, der konstant udvider sig. Indsigt i hvor snæver jeg er som menneske og krop og udsyn i hvor mange lange gange mine livsmønstre skaber. Der er gravet huller, jeg falder i, men faldet er ikke så farligt…

is there more to it?