by Yong Sun
Mit hjertes karbaner er gravet af mennesker, der har berørt mit indre. De dikterer mine følelsers reaktioner og lader mig spejle mig i et oprørt hav. Han hviler i krogen af skyld og ømhed, hvor afbrydelsen er en konstant påmindelse om kærlighedens modernitet.
En dag tvætter han blodet af sig og vandrer ad aorta ud i pulsens rytme.