Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Stemmer fra fortiden er en ren konstruktion af fragmenterede minder, der alene minder én om hvor forræderisk selvskrevet din livshistorie er. Løgnen er en glasur over alt det, du aldrig rigtigt havde, men som smuttede ud af sindet som en rund våd sæbeindsmurt metalkugle mellem to fingre. Jeg husker dig kun som et øjeblik, bilder…

is there more to it?

Af og til, når jeg besøger fortidens små stik, falder erkendelser som perleformede dryp. Vi løber som to åer med individuelle økosystemer, hvor de samme fluer danser på overfladen. Jeg er ikke sikker på, om jeg nærer en af dine fluer imorgen, om ægget der lægges i såret nu, blev befrugtet på din spejlblanke overflade.…

is there more to it?

Det er i ventetiden, det reelle slagteri foregår. I kedsomhedens skygge vokser angsten og lader antagelserne antage sandhedsformer. Jeg besøgte barbarerne, de var som sædvanligt fraværende, men deres arv havde vokset sig ind i tavsheden som skygger.

is there more to it?

Han

Mit hjertes karbaner er gravet af mennesker, der har berørt mit indre. De dikterer mine følelsers reaktioner og lader mig spejle mig i et oprørt hav. Han hviler i krogen af skyld og ømhed, hvor afbrydelsen er en konstant påmindelse om kærlighedens modernitet. En dag tvætter han blodet af sig og vandrer ad aorta ud…

is there more to it?

I distancen ligger evnen til at se den anden i fuld figur, at høre lyden gennem vinden og langsomt lade figuren fade ud i en sen sol. Jeg er sammenlignet med et minde – fastholdt i en fortidig infertilitet, der aldrig giver mig muligheden for at komme nær, fordi det ér sket og jeg ér…

is there more to it?

Neandertalermanden flygter ved enhver uforudset bevægelse – det ligger dybt begravet i overlevelsesinstinktet. Løber med vinden, væk fra det, der er ude af kontrol. Jeg fryser ved enhver overraskende bevægelse. Står urørlig med fødderne frosset fast – bidt af vinden og ude af kontrol. Mit overlevelsesinstinkt beder mig vente – vente på at vinden blæser…

is there more to it?

På min spøjse vej gennem livet møder jeg mange smukke, succesrige, velhavende, lyttende, saftige mænd, der alle har det til fælles, de er bange for at miste deres hjerte – eller rettere, de har følt en sorg, de ikke kan tåle at føle igen og derfor holder de tilbage. De mister langsomt evnen til at turde…

is there more to it?

Livet bevæger sig som et hav – i skvulpende bølger, i hvæsende storm, blikstille tavst – der er derfor selvmord aldrig er en mulighed, fordi livet er i konstant bevægelse. Min krop har bevæget sig, mit liv har forandret sig og lige nu – i dette øjeblik er jeg lykkelig.

is there more to it?

Af og til virker det som om de mennesker jeg møder i mit liv og ender med at elske – kan jeg ikke rigtig se. Kærlighedens projektion. Måske skal jeg huske mere på den kære Leonard Cohens tekster – jeg ville ønske jeg kunne rumme den angst kærligheden har indbygget i sig. “In My Secret…

is there more to it?

Jo ældre jeg bliver, jo yngre bliver mit indre – det er en tilstand af indsigt og udsyn, der konstant udvider sig. Indsigt i hvor snæver jeg er som menneske og krop og udsyn i hvor mange lange gange mine livsmønstre skaber. Der er gravet huller, jeg falder i, men faldet er ikke så farligt…

is there more to it?