by Yong Sun
I distancen ligger evnen til at se den anden i fuld figur, at høre lyden gennem vinden og langsomt lade figuren fade ud i en sen sol. Jeg er sammenlignet med et minde – fastholdt i en fortidig infertilitet, der aldrig giver mig muligheden for at komme nær, fordi det ér sket og jeg ér udmålt. Du siger jeg er smuk – jeg tænker du aldrig har set ind helt tæt på, set ormene, der vrider sig for foden af mit tårn.