by Yong Sun
Stemmer fra fortiden er en ren konstruktion af fragmenterede minder, der alene minder én om hvor forræderisk selvskrevet din livshistorie er. Løgnen er en glasur over alt det, du aldrig rigtigt havde, men som smuttede ud af sindet som en rund våd sæbeindsmurt metalkugle mellem to fingre.
Jeg husker dig kun som et øjeblik, bilder mig selv ind, det var et fragment af nuét. Men sandheden er snarere, det var en selviscenesættelse af det spetakulære livsfantasme. Din stemme i telefonen standsede min tankes labyrintspil. Min hjernes betonform støbte i et kort sekund ikke flere små skinnende metalminder. Din stemme trillede ud af øret og landede på asfalten med en næsten uantastelig lyd. Jeg flytter instinktivt min krop væk fra din lyd.