Gallery

Projekt skæg

Jeg har i den seneste tid kørt et lille socialt medieeksperiment. Jeg har 1 gang om dagen postet en billedreference til min kræftsyge ven – digteren og forfatteren Kenneth Søgaard Krabat.
Udover at projektet i bund og grund handlede om at se de glimtvis smukke og sjove sider i en situation, der ikke er voldsomt morsom, uden at der skulle gå selvbiografisk “kræft-projekt” i det, så bruger jeg dette til at se hvor meget jeg kan tåle at punktere myten om mit eget “me-brand”. Hvad sker der når den evige række af kattekillinger, “OMFG-u don’t believe this” – spam vidoer og “mit liv er fantastisk” statusser bliver brudt at glimt af det virkelige, det grimme, det syge, det svære?

In your face motherfucker – I got cancer….det støder nogen, det griber andre, men først og fremmest mødes det af en tavshed – manglende likes, få og ingen kommentarer (og her tæller jeg bevidst Kenneths egen store vennekreds fra der tilgengæld nok skal ytre sig). Er der svært at like en fremmed, der står frem med sin sygdom uden patos eller episke narrationer? Er det nemmere at like kattekillinger og anden candy floss? Der ligger inden anklager i dette – jeg jagter ikke likes og det er svært at drage konklusioner på en lille projekt, der nemt drukner i kattekillinger og talentkonkurrencer, men der var en markant ændring.

Projekt skæg har naturligvis en soleklar cancer reference – men det handler lige som meget om transformationen af en inkarnet skægmand – om nedbrydelsen, udhulningen men også kampen om at bevare den mand, det hele startede ud med.
Uanset, nyd min lille hyldest til en kommende overlever!

 

Rewamping

Så har jeg endeligt taget mig sammen og fået lagt en oversigt over min online tilstedeværelse på gullach.dk – her henviser jeg bl.a.  til min nyåbnede lille biks YSG Communications.

Jeg tilbyder at løse basale online kommunikationsopgaver – og nej jeg er hverken supermand, specialist eller mogul – jeg har bare mange års erfaring og lavet et stykke solidt arbejde for dig. Jeg er billig, men jeg skal også bare lige have nok til at jeg kan købe mig tid til at lave mine mere skæve kreative ting – det går hånd i hånd. Kan jeg skabe på den kunstneriske side kan jeg også skabe på den forretningsmæssige del.

Næste skridt er at gullach.org får en omgang og så skal jeg igang med at lave en lille film og få skrevet nogle digte. Damn, I love my days.

 

Når advokater kommunikerer

foregår det i yderst formelt og til tider intimiderende sprog. Jeg spekulerer på om advokater til tider skyder sig i foden i forhold til hvor langt de når, når sproget fra start er konfliktbaseret.

“Jeg antager du er uenig med mig, så derfor remser jeg lige op hvorfor jeg har ret og hvad der sker dig af slemme ting, hvis du ikke makker ret” synes at være skabelonen disse breve er skrevet udfra.

En advokat Gullach vil have gullach.dk til privat brug – dvs. jeg fik i dag et officielt krav på domænet. Jeg føler mig lidt forundret men samtidig også lidt stolt – tænk at ens domæne er så vigtigt, at man skriver 1½ side for at fortælle mig,at jeg ikke i virkeligheden hedder Gullach. Er der ikke et eller andet selskab jeg automatisk bliver medlem af når noget sådant sker – et stempel eller kudos der ruller ind? Forøvrigt nu jeg er igang – er der ikke en eller anden etisk regel om, at man ikke må bruge sin advokatsvirksomheds navn og brevpapir til at føre private sager med – også selvom man er ansat som advokat i firmaet?

Nu vil jeg sætte mig ned og i bedste girafsprog fortælle den vildfarne mand, at jeg skam hedder Gullach – at domænet skam rettidigt tilhører mig og nej han kan ikke få det, bare fordi han også hedder Gullach. Men jeg laver gerne et underdomæne til ham: jornkuhlen.gullach.dk med tilhørende email ganske gratis, for et eller andet sted langt ude er vi i familie 🙂

Når dit IT-system kommunikerer II

SlemID – GrimID – NemID – endnu er forsøg fra det offentlige, der alene er med til at cementere myten om det offentliges notoriske elendig evne til at skabe brugervenlige logiske it-systemer.

Ikke nok med at svagtseende og blinde ikke kan bruge systemet, så er det javabaseret koblet op på noget så amatøristisk som et papirsnøglekort, hvor man skal overskue en lang række koder, der så skal tastes ind – for at opleve at ens login brugertid er ca. 5 minutter – så skal man gudhjælpemig logge ind igen. Det er så bare ærgeligt, hvis du har banktransaktioner, der tager længere tid eller ønsker at nå at læse hele brevet fra det offentlige.

En ting kommunikerer NemID dog ganske tydeligt – nemlig at Danmark sakker længere og længere bagud på IT-fronten og at alverdens halvsløje politiske udtalelser fra Videnskabsministeriet, om at man stoler på brugerens intelligens (hvilket systemets elendighed og den manglende lydhørhed overfor kritikken faktisk ikke tyder på) ikke kan skjule, at NemID helt basalt ikke er en god løsning.

Det eneste NemID har signaleret i det offentlige rum er fiasko og uigennemtænkt pengespild og ærlig talt, det kan ske, at en IT-løsning ikke lever op til ens forventning, men stædigt at insistere på løsningens succes er Kejserens nye klæder om igen. Og nu vi er ved nostalgien;  NemID-løsningen får mig til at savne den digtale signatur – og det siger ikke så lidt.

Og så har jeg endda undladt at kommentere den deciderede pinlige navngivning og domænesag NemID startede ud med – for almen dårlig og pinagtig kommunikationshåndtering skal jo ikke komme selve systemet til belastning – det klarere det så glimrende selv.

Når dit IT-system kommunikerer

Jeg har forsøgt nu forgæves i 3 mdr. at blive tilmeldt døgnposten – glimrende idé der desværre er beskæmmet ved at være eklatant dårligt udført.

Ikke nok med du skal have en fastlåst udgave af din digitale signatur, men du tvinges til at bruge microsoft mailprogrammer for at læse deres krypterede signatur. Så jeg skal som borger installere outlook eller windows mailprogram for at gennemgå godkendelsesprocessen for endeligt at konstatere, at de bruger det danske bogstav ø i deres adresse.

Herudover kunne jeg underholde med en hotline der bl.a. foreslog jeg brugte en vens mailprogram for at installere døgnposten, da jeg oplyste dem om jeg kørte linux ubuntu og ikke ønskede at installere et microsoftprodukt.

Kære Postdanmark, må jeg gøre jer opmærksom på at jeres døgnpostløsning signalerer, at I ikke aner hvad jeres kunders behov er. For dels antager I:

– at vi alle bruger microsoftprodukter
– at vi ikke får pakker sendt fra udlandet
– at IT sikkerhed ikke gælder at sende personfølsomme informationer til vores venners emailadresser

Summa sumarum; jeg regner med at stå i kø på posthuset i en rum tid endnu – faktisk indtil I får den geniale idé at tage penge for at udlevere mig mine pakker (og jeg tror desværre, den tid er lige om hjørnet).

Det er gået op for langt de fleste virksomheder at et dårligt it-system, en dårlig webinterface og en dårlig kundeservice ikke er godt for omsætningen i sidste ende, jeg vil tro at selv Dell sidder og regner på det regnestykke. Jeg kan også godt forstå at det offentlige, halvoffentlige og skjult-offentlige har særlige udfordringer mht. datasikkerhed, personoplysinger etc. men det er bare rigtig rigtig dårlig kommunikation at have en så amatøristisk løsning parret med ditto hotline.

EMS skifter fokus

Med fare for at miste de 1½ læser jeg møjsommeligt har opbygget mig gennem snart 7 år udmelder jeg at EMS ikke længere gider blogge om sit private underliv. EMS kan ikke og har ikke kunnet de sidste 3 år blogge om noget fornuftigt og længe har jeg overvejet at lukke bloggen. Men 7 år med en form for blogning må betyde at jeg holder af formatet og kanalen – så endeligt er jeg bleven voksen og moden nok til at forsøge at være seriøs. Gudbedredet.

Da jeg i sin tid startede med at blogge, bloggede jeg aldrig fagligt. Dels fordi jeg levede at at sælge mine mange tanker om kommunikation (læs konsulent) og senere fordi jeg havde en arbejdsplads der ikke var så glad for jeg bloggede om deres processer. Men sådan er det ikke længere og jeg vil gøre forsøget med at bruge EMS til at blogge om faglige emner. Derfor vil kategorier og tags begynde at opstå og langsomt men sikkert, vil der sikkert opstå flere spørgsmål end svar her.

Kort vil det omhandle ledelse og kommunikation – fordi jeg ved sidste netværksmøde fik den fantastiske aha-oplevelse at lange de fleste virksomheders kommunikationsafdelinger består af 1 til 2 personer og langt de fleste kommunikationschefer stadig er gammeldags PR personer. Ikke noget galt i det men tankevækkende. Et blogindlæg om dette vil følge senere.

Dette betyder også at design etc. vil blive ændret og at jeg derfor har arbejde den næste måned med at definere et ordentligt resultat. Stay tuned.