Et lille postkort fra steghede Seoul. Varmerekorden er slaet i Korea – 39,5 grad blev det til igaar og jeg er smeltet vaek – men ikke kun pga. varmen. Larmende, forurende, sydende Seoul er ved at krybe ind under huden paa mig sammen med alle historierne om genfundne foraeldre og soegninger uden resultat. Jeg har besluttet mig for, ikke at have en mening om det foer jeg kommer hjem.
I morgen venter en tolk og saa gaar turen til Holt og INKAS, men indtil da staar den paa kunstnermarked i Insaedong og hvis varmen tillader det – Namdamung marked, der saelger sin sjael til dig, du gaar fattig paa pungen men rig paa oplevelser derfra. Er I klar over hvor svaert det er, at prutte omprisen med en lommeregner?
Instantfood er en kustform hernede, saa nu skal der snart indtages et ordentligt koreansk maaltid med Kimchi og hele svineriet – et maaltid, der faar dig til at svede, hvis ikke varmen allerede har bragt de smaa draeber frem paa overlaeben og panden.
Der er gaet knapt et doegn og jeg har allerede moedt flere gamle bekendte samt et par nye til. Ko-Root er de adopteredes guest house, saa her moedes gruppen af adopterede fra hele verden. For smaa 10 dollars faar du en seng, aircondition og morgenmad og varme gensyn med folk du har vaeret paa summerschool med eller moedte til den sidste konference. Saa kan det vist ikke goeres meget bedre og billigere i Seoul.
Foelelserne sidder udenpaa mig og mine venners klaeder, der er ufatteligt mange der soeger svar paa de mange spoergsmaal for tiden og for mange er det foerste gang i Korea – tanken om at man vender tilbage – gentager sit spor blot i en reversibel form, faar nogle til at graede og andre bliver tavse. Det er ikke til at forklare, hvis man ikke selv har fornemmet denne underlige foelselse af at vaere sendt ud, uden en returbillet, for saa 30 aar senere at vende tilbage og se, at man intet genkender af det, man alligevel er en del af. Det er som en komatilstand, du ved du er en del af denne verden, men du forstaar ikke et ord, der siges til dig og kan ikke svare.
Jeg er i et vacuum, naar jeg er i Korea og alligevel ved jeg , det ikke er sidste gang, jeg er her.