Kæresten bliver 40 og jeg havde inviteret 40 personer til surpriseparty. Vi endte trods snestorm og mandefald med at blive 29 og han blev overrasket!
Jeg havde haft mavepine hele dagen, men den lettede da vi skreg “tillykke” ind i fjæset på ham” – men naturligvis svigtede videofunktionen, netop da jeg skulle filme hans ankost. Det er faktisk sket flere gange her på det sidste og jeg har derfor opnået en ny og uhørt sympati med mænd, der står ved deres fødende hustruers side. Ikke nok med de 1. hører den før så elskelige hustru jamre sig og må forsvare sig mod eventuelle forbandelser, 2. skal støtte, massere og nusse på de rigtige tidspunkter, 3. skal udholde det overvældede syn af blod og skidt, der også er – så skal de minsandten også få kamera, video o.lig. til at spille max. i den rette vinkel uden at skubbe jordmoderen tilside. Og jeg som ikke engang kunne få filmet kæresten, der gik ind af en dør.
Hvorom alting er så blev festen rigtig god. Jeg opdagede dog én ulempe ved forsamlingshuse – de skal afleveres næste dag, hvorfor jeg, som den ædru spoilsport jeg var, måtte stoppe festen kl. 3 om natten, da jeg kunne forudse en hård søndag med rengøring og trætte børn. Anbefaling: veninder, der kan styre festprojekter med hård hånd, advarsel: glitterstøv – det spredes med forbløffende sikkerhed jævnt ud over det hele og det kan ikke fjernes – lettere forbandelse: selvsamme projektstyrende veninde, der fik sin datter til at smide en mindre atombombe i form af en hel pose af dette forbandende festdrys.
Nu er en større byrde løftet af mine skuldre – fra i morgen ryger der endnu én og den 1. februar kan jeg forhåbentlig sige farvel til den sidste deadline og så er der kun de sjove ting tilbage, såsom kostume til fastelavn o.lign.