Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen


Rikke kom forbi (få dig en hjemmeside Rikke) efter at have tilbudt, at jeg kunne være hendes prøvekanin udi kagedekorationens læring. Jeg takkede ja med kyshånd og så blev der ellers dekoreret kage, kan jeg love dig. Det er sværere end det ser ud til.

Ud af mors små fedtede hænder kom en meget lyserød kage – jeg er ikke til farvede kager, så næste forsøg bliver en decideret bryllupskage, tror jeg. Papdatteren har snart fødseldag og bryllup/fødselsdag same/same.

Kagen skulle ikke gå til spilde, så kæreste og veninde var tvangsindlagt til spisning, vi gik alle tre i behørigt sukkerchok og nu spekulerere jeg som en gal i dekorationsbøger, kagefarver, ekstra tyller og andet snart tilbehør. Note til mig selv – husk at glasér kagen med smeltet gele eller abrikosmarmelade inden man glaserer den, så slipper manf or krummer i glasuren. Anden note til mig selv- al kagefyld skal ikke være særligt sødt ellers hviner den hele vejen igennem og sprut fungerer sikkert også godt. Tredie note til mig selv: køb tyllespidser i Korea og fjerde note: find ud af hvor man kan få vokset bagepapir.

Er der nogen der skal bruge en dekoreret kage, så sig til – jeg prøver gerne mine nyvundne teknikker af – det bliver nok ikke så kønt de første par gange – så er du advaret, men det bliver sødt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *