Så er det jul i lejligheden, nok ikke en særlig stilfuld og elegangt jul, men sådan mere en vi-hiver-2-flyttekasser-med-hengemt-julepynt-og-spreder-det-med-mild-hånd-pyntet op. Jeg har gemt skæve engle, elendige julehjerter og gammel modellervoksfigurer som ungerne har slæbt hjem fra institutionernes misforståede masseproduktion. Det sættes frem sammen med arvepynten og ud af det kommer en sand blandet landhandel, der på ingen måde så meget som dufter af Bo Bedre. Det er katolsk julekrybbe møder svensk julebuk og hjemmesløjd møder danske kravlenisser er det.
Vi er til glanspapirrænker, kravlenisser og rigtig mange forskellige kugler på juletræet – faktisk må det gerne segne og ikke for mange ens farver. Det skal være sjovt for børnene at se på og gå på opdagelse i. Lysene på træet skal være hvide, lamettaen af guld og flagene danske. Vi har adventskrans, julekalender, sprællemænd og engle og så har vi Niels Holgersen fra barndomshjemmet – en nisse, der sidder på en svane, der hænger i en fjeder, så vingerne bevæger sig op og ned når man hiver i den. Ingen jul uden Niels Holgersen.
Hvert år kommer der hoppenisser ned fra loftet med små breve og måske lidt slik. De skriver elendigt og er lidt grove i tonen, men op til selve juleaften bliver de en anelse sødere og hvert år bliver de lidt bedre til at stave. Sådan!
Så kan jeg vist heller ikke strække den længere, taget i betragtning jeg slet ikke har ungerne i julen.