Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

foregår det i yderst formelt og til tider intimiderende sprog. Jeg spekulerer på om advokater til tider skyder sig i foden i forhold til hvor langt de når, når sproget fra start er konfliktbaseret.

“Jeg antager du er uenig med mig, så derfor remser jeg lige op hvorfor jeg har ret og hvad der sker dig af slemme ting, hvis du ikke makker ret” synes at være skabelonen disse breve er skrevet udfra.

En advokat Gullach vil have gullach.dk til privat brug – dvs. jeg fik i dag et officielt krav på domænet. Jeg føler mig lidt forundret men samtidig også lidt stolt – tænk at ens domæne er så vigtigt, at man skriver 1½ side for at fortælle mig,at jeg ikke i virkeligheden hedder Gullach. Er der ikke et eller andet selskab jeg automatisk bliver medlem af når noget sådant sker – et stempel eller kudos der ruller ind? Forøvrigt nu jeg er igang – er der ikke en eller anden etisk regel om, at man ikke må bruge sin advokatsvirksomheds navn og brevpapir til at føre private sager med – også selvom man er ansat som advokat i firmaet?

Nu vil jeg sætte mig ned og i bedste girafsprog fortælle den vildfarne mand, at jeg skam hedder Gullach – at domænet skam rettidigt tilhører mig og nej han kan ikke få det, bare fordi han også hedder Gullach. Men jeg laver gerne et underdomæne til ham: jornkuhlen.gullach.dk med tilhørende email ganske gratis, for et eller andet sted langt ude er vi i familie 🙂

2 Comments

    1. Jeg tror det ikke, han vil bare gerne have mit domæne og kan ikke finde ud af at spørge pænt – et ungt brushoved. Nu har jeg fået et nyt brev, kan næsten ikke vente -s kal vi gætte han bringer det for klagenævnet for domæner?

Leave a Reply to Kimpo Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *