Magten korrumperer

Magtens ulidelige indbyggede natur handler om at trangen til egen berigelse begynder umærkeligt at veje tungere end træffe de korrekte valg. Vi har alle været svage og befundet os i en situation, hvor valget blev truffet udfra egen vindings skyld.

Politikere er et særligt udsat folkefærd og til tider kan det set udefra virke aldeles uforståeligt, at de åbenbart er så angste for sige sandheden – ærlig talt Fischer-Boel hvor svært kan det være at sige:

Jo, min mand er partner i en virksomhed – det afvikler han hurtigst muligt!

Jo, jeg modtager EU støtte – det udreder jeg hurtigt muligt uden at blande min egen advokat ind i konklusionerne!

Jo, jeg har aktier i Danisco. Dem sælger jeg selvfølgeligt hurtigst muligt!

Et eller andet sted i min lallende naivitet ville jeg mene, at så svært kan det ikke være. Jeg mener, der er jo ikke noget fordækt over at have sine penge investeret eller eje mammon. Så hvorfor sker det andet? Hyldes man ind i en sfære af uvirkelig fornemmelse for begrebet fakta? Lader man sig påvirke af mulighederne?

Et aller andet sted nægter jeg at tro på at vores politikere er dårlige mennesker, men hvor er det så filmen knækker? Måske magtens sfære har den indbyggede selvjustits i sig at du på et tidspunkt træder ind i en anden realitet, der i sidste ende fælder din position? Men jeg tror desværre, det blot er min egen trang til at sikre en hvis retfærdighed og at det i bund og grund handler om at mele sin egen kage og helst ikke blive opdaget.

Magt i sig selv er et middel til at opnå – et eller andet og vi besidder den alle i en eller anden henseende. Jeg vil foreslå at alle politikere gennemfår et kursus i etik og forvaltning – så de ikke lader sig overrumple af den transformation, magten har på deres virkelighedsbillede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *