på 4. sal i en sofa på Amager, med en kæreste, der får mig til at føle mig næsten rask og meget overmodig. Jeg var kreativ, aktiv og blev fodret en del og fik lov til at se på ham.
Utroligt så meget bare synet af en person kan gøre en glad. Man bliver helt skrøbelig indeni og har slet ikke lyst til at udsige noget om det i angsten for det hele splintres i næste sekund. Men jeg er inspireret, han kan lide det jeg skriver og laver og jeg kan lide det han skriver og laver.
Jeg bruger kun 1 krykke nu.