Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Jeg er ved at tage endnu en uddannelse (tak, vil ikke høre et ord om afhængighed af uddannelse) – Diplomlederuddannelsen på Ingeniørhøjskolen. Så lang så godt.
Jeg er ved 2. fag og allerede nu er jeg langt mere utidig end godt er. Jeg får stadig lyst til at råbe “pik” og skride, jeg kommer stadig med barnlige og provokerende bemærkninger. Og så er det jeg spekulerer på om dette aldrig ændrer sig for mig?

Det er ikke fordi uddannelsen ikke er den rigtige/fin nok/ok/kvalificerende/kompetencegivende/fordummende på den rigtige måde – vælg selv én – det er mere fordi jeg ser en flok glade åbne mennesker, men når de åbner munden kommer der det samme ud. Jeg tænker – tror vi selv på al den ledelsessnak?

Jeg har meget lidt ledelsesautoritet og hvordan kan jeg så selv blive til én? Jeg synes at managementteori tenderer mod at fornærme begrebet teori og alt hvad jeg ser er en evig jagt på at profitmaksimere forklædt som medarbejdermotivation og deslige.

Jeg skal vist arbejde med min attitude og motivation på kurset…men jeg er jo også medarbejder og ikke leder.

2 Comments

  1. Det er bare mig, som bliver uudholdelig i grupper… Lad mig vide, hvis du overkommer din attitude… Jeg vil gerne ha' råd…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *