by Yong Sun
Jeg spekulerer seriøst på om det var en god idé at anskaffe katte – og så endda to af slagsen – når de:
- – på trods af seriøs overfodring – går i skraldespanden og slæber gammelt affald ind under sengen
- laver en bred brun stribe på det lyse gulvtæppe, fordi de forsøger at komme af med det røvribs, der hænger og dingler
- efterlader røvribset, så man træder det op i et par fine nye lyse lammehjemmefutter
- flår det flettede sæde på ens Y-stol op i løber af en formiddag
- flår sædet på husets dyreste designerstol (Charles Rennie Mackintosh) op i løbet af en formiddag
- sætter brune potespor på de vigtige papirer til det offentlige
- slås om herredømmet for tyvende gang og derved flår dugen af for tyvende gang
- æder tulipanerne min elskede bragte mig her til formiddag
- senere brækker sig under sønnikes seng, fordi de har ædt tulipanerne
- flår ens pande op til et blødende sår, fordi man forsøger at fjerne de øjenklatter, der ellers med umiskendelig sikkerhed vil blive gnedet af på ens bedste tøj senere hen
- lægger sig med en selvfølgelighed mellem min elskede og jeg, lige som vi er i gang med at kysse
Mine to gårdkatte er ufatteligt nuser, aktive og dumme som døre. Når de engang afgår ved døden, skal jeg ikke have flere – tror jeg nok.