Jeg har en høne at plukke med en blogger fra Gug – kan I høre hvor utroværdigt det lyder – en blogger fra Gug. Havde det så været en landmand fra Gug.
I år har jeg ingen børn i julen og normalt rejser jeg til varmere steder, men grundet konfirmation og kærestens 40 års fødselsdag bliver jeg hjemme i år. Det skulle jeg bitterligt fortryde.
Ungerne skal stadig spise steg hos deres respektive moder og fader til hver sin side og det betyder helt enkelt, at jeg har en december, der blot kræver:
– 6 adventsgaver
– 1. tv2 julekalender
– 5 børnejulegaver + 1 voksen (tjek – er sammenlagt med kærestens 40 års fødselsdagsgave, så nu er jeg seriøst ruineret – men så har han også at være glad)
– 1 lille juletræ
– 2 slags småkager (kokos og jødekager)
– en lillejuleaften den 23. december, hvor vi spiser flæskesteg (anden skal de jo have juleaften)
Det er da genialt! Til gengæld kommer hele banden nytårsaften, men af en eller anden grund er den nemmere – der er ikke så mange rigide traditioner den aften.
Men så kom hende her – den lede sæk taske – og gav mig mindreværdskomplekser med alle sine nydelige hjemmegjorte julekort og egentrykte gavepapir. Det er ganske enkelt ikke fair, jeg nød lige simpliciteten i min sølle jul. Jeg stemmer ganske enkelt for, at Liselotte fra nu af kun må blogge om jul, når det handler om at kagerne brændte på, mandlerne ikke smuttede eller den hjemmenørklede gave blev herregrim og degraderet til toiletrulleholder. Hvem rækker hånden op?
Nå, ikke! Godt så!