Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Hvornår lærer jeg at holde min store …. kæft, for det er helt sikkert at begynde jeg først at prale så slår det mig i baghovedet med 120 km i timen.

Jeg husker tydeligt at jeg pralende til min mødregruppe over at mit pølsebarn ikke havde tisset en eneste gang i bukserne og i selv samme øjeblik stikker en af mødrene hovedet ind og siger hun har tisset i bukserne – og jeg havde ikke noget skiftetøj med.

Jeg husker også hvordan jeg pralede af jeg kunne løbe i mine højhælde sko, hvorefter jeg vrikker om og forstuver anklen.

Så man skulle tro at EMS havde lært og klappe kaje og bare “go with the flow”, men næg nej, hun skulle lige prale med at hun ikke havde jetlag og sov fint igennem og var ganske frisk efter sin hjemtur fra det store forurenede æble. Så prisen er at hun ligger og glipper kaniner her kl. 1.06 om natten og kan se frem til at skulle stå op igen 6.30 for at cykle på arbejde. Fedt.

Eneste fordel er at man kan gnaske mms og peanutbuttercups i sig uden at ungerne ser det. Jetlag gør én fed!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *