Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Jeg har fået en lyserød knap af hende her og det er naturligvis altid flatterende at man får tildelt noget som helst af nogen (måske bortset fra flade). Jeg takker – ikke så meget for knappen men for den smukke tilkendegivelse. Jeg vælger også ikke at sende det videre – dels fordi jeg synes vi lige så godt kan tilddele samtlige danske kvindelige blogger knappen – for på et eller andet tidspunkt når vi alligevel hele vejen rundt. Dels har jeg tidligere harseleret om det selvreferende rygklapperi, der har det med at poppe op på nettet, lige så snart folk samles under et eller andet emne.
På den anden side er jeg nok dem mest rygklappende blogger, da jeg udelukkende blogger for mig selv og derved er selvrefererende til mig selv og min egen største rygklapper. Beviset er såmænd at hende nævnte knappen for 19 dage siden før jeg opdagede det, på en af mine utallige blogsurfture (jeg læser mange blogs men aldrig regelmæssigt). Tidsspringet mellem tildeling og opdagelse gør, at jeg ikke føler mig voldsomt som en Rockin Girl blogger – jeg ruller snarere langsommeligt derudaf. Det afslører også, at jeg hverken tjekker linkstatistik eller besøg, da jeg er en ganske kedelig navleblogger, der aldrig har bekymret sig voldsomt om popularitet og besøg.

Anyway, life is good – døden nærværende og kærligheden fraværende. Livet i al sin mangfoldighed udspiller sig i min dagligstue.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *