Mit færdselsuheld har fået mig til at spekulere i begrebet “impact” – jeg har endnu ikke fundet et godt ord for det på dansk, for det betyder mere end sammenstød – det betyder også en påvirkning, et tryk, en effekt.
Det var impact, jeg trillede rundt, da vi stødte sammen. Effekten var tydelig da min lille scootcar faldt fra hinanden da den blev løftet op. Effekten var tydeligt på min krop, da jeg blev løftet op. Effekten på de, jeg køret ind i, var chok og rystelse.
Det var impact på mit sind, da jeg erkendte skaden. Effekten er endnu ikke gjort op – lyden af braget for mit indre øre er blevet mindre og synet af den knuste rude for mit indre øje er langsomt mere og mere overbelyst og vil en dag fade helt ud i lys.
Det var impact på min krop da jeg blev slynget rundt – effekten er de røde ar, der med årene vil blegne og blive hvide, den langvarige halten, der hindrer mig I at røre min krop som den burde med en lille mavedelle som bevis. Den manglende frihed gør mig vanvittig, og det gør ondt underlige steder på min krop.
Det var impact på min spæde forelskelse, da realiteten om liv og død blev bragt op alt for tidligt. Effekten var en seriøsitet i en alt for tidlig fase, der brød den sprudlende uskyld. Vi skulle forholde os til hinanden på et niveau vi slet ikke var modne til. Vi kæmper stadig med at skabe balance i den ubalance, der opstod mellem han og jeg.
Det var impact på alle mine planer i den smukke sommer. Effekten er jordbær der ikke bliver plukket, min naturgrundshytte, der ikke bliver sat i stand, oplevelser jeg må afstå fra og venner jeg ikke får set.
Mit liv blev ganske enkelt trykket i det splitsekundt jeg drejede til den forkerte side, meget mere alvorligt end jeg først troede. Mit liv blev forrykket i sin bane, ganske lidt, måske kun et par nanomillimeter og hvor jeg før kunne skue lidt ud i fremtiden, er jeg nu ganske enkelt nødt til at justere.
Jeg ved ikke, hvad det vil betyde i det lange løb, men lige nu er jeg lidt fortabt.