I dag så jeg en gammel ven, som jeg har savnet rigtig rigtig meget. Da jeg mødte ham, blev jeg først klar over hvor meget og tænk, jeg var lige ved at tude af bar befippelse. Det var rigtig godt at se ham og mærke hans nærvær igen. Der går for lang tid imellem men det går den rigtige vej og han har det godt. Han er én af de få mennesker, der er i stand til at se mig, som jeg er, med alle mine styrker og svagheder og alligevel få mig til at føle, jeg er elsket. Han er en ven i ordets bedste betydning.
Derudover kan jeg se frem til en travl uge, hvor der skal ringes rundt, ordnes ting, skrives mail og holdes møder – nogle er gode nogle knapt så gode, men for første gang i lang lang tid, kan jeg mærke glæden boble op.