Kender du det at have en længsel efter noget så dejligt, at det giver et sug helt ind i rygraden – det sig være barndommens chokolade, et sug af cigaretten i den blå time eller et strøg over håret med løftet om mere?
Så får man lov til at nippe til sin længsel, bare en lille smule men nok til at smagen bliver hængende længe nok på tungen, at kroppen sukker at velvære og hjertet banker lidt heftigere. Det var bare ikke nok.
Nu sidder jeg fuldstændig elektrisk og overvejer om jeg ikke bare skal overgive mig og erklære mig som fuldtidsjunkie – en lille bid og man er solgt til stanglakrids og så ganske afhængig igen. Og nej, jeg er ikke begyndt at ryge igen 🙂