Jeg har været en del syg i år – meget mere end jeg plejer at være. Der er to muligheder – enten lider jeg af noget alvorligt eller også er det seriøst psykosomatisk. Begge dele kan være noget hø.
I fredags snuppede jeg mig en tudekiks på arbejdet sådan helt usædvanligt – jeg var tyndhudet og mændene var hårdhudet. Så gik jeg ned med flaget i weekenden og lå fra søndag til onsdag med en let feber og ømhed i kroppen – og ærlig talt er jeg ikke helt appelsinfri endnu. Spørgsmålet er nu, om det var arbejdet, der gav mig en tudekiks med efterfølgende feber eller om det var feberen, der gav mig en tudekiks tilfældigvis på arbejdet? Knøsen af en kollega har allerede defineret mig som syg grundet “forsmåelse”, så nu render jeg fustreret rundt og orker ikke rigtigt at fortælle knejten, at min verden går videre end gigten. Det kommer så nemt til at lyde som “naahaj, det er det thivertifald ikke”. Et eller andet sted er det dog en sigende melding – desværre for os begge. Jeg er nået til et stadie, hvor jeg ikke rigtigt kan se mig selv og det jeg får øje på, kan jeg ikke rigtig genkende.
På den anden side må jeg seriøst se at få taget et sundhedstjek, for det er ikke helt normalt det her.