det ser sort ud – EMS har bevæget sig ud på datingmarkedet og har omdøbt det til gedemarkedet på stedet. For pokker hvor er der mange længselsfulde hjerter derude med mere eller mindre blødende sår og en del af dem er stadig gift, men vælger at plastre såret til med lede affærer. Jeg er dybt deprimeret og forvirret.
EMS har overgivet sig og overvejer nu 1. at blive fuldtidsnonne og kun forholde sig til sin samsara, 2. at blive fuldtidssingle og kun have løse kinky sex-forhold til UGIFTE mænd eller 3. realisere det beigefarvede hjem i forstaden som jeg har snerret så heftigt af i mange år.
Seriøst mit hjerte brister, hvordan kan det være, at det er så svært at åbne hjertet for noget så dejligt som kærligheden? Hvordan kan det være jeg støder på så mange gifte mænd, der har det pæne pæne liv med store biler, dyre huse og succesfulde jobs, men kratter du i overfladen, så elsker de ikke rigtigt – der hvor hjertet banker og man kunne græde af glæde? Hvordan kan det være at jeg møder så mange, der er så ensomme, at de ikke længere tror på kærligheden mellem to?
EMS ønsker ikke at falde i nogen grøfter, mit hjerte har langt om længe åbnet sig, jeg er fri for underlige bindinger til umuligheder og er glad og stolt af mit liv, mit arbejde og mine børn. Der skal fandme være match, hele vejen igennem, ingen halve løsninger eller forløjede følelser, ingen legen skjul og sætten i 2. række, masser af glæde, udvikling og spicy sex og i bund og grund handler det om at turde miste, at turde mærke angsten og turde overgive sig. Så kommer alt det andet nok i tide.
EMS dater videre med uforrettet sag, men ved hvert møde bliver hjertet lidt mere kynisk. Der mediteres heftigt som modvægt.