Hvordan kan det være at ferier altid ender med at blive dobbelt så dyre end man regner med og at jeg altid til sidst ender med at give op overfor dårlige nerver over gedigne overtræk og istedet bruger løs som om Krøsus var mit mellemnavn?
Jeg aner et ondt komplot mellem visa og feriemafiaen.
Der er en uge tilbage – og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden blev af. Men kæresten er kysset farvel for anden gang og jeg er ved at pakke igen til sommerens sidste eventyr. En indre slags af slagsen.