Efter at have læst hende hersens blog, kom jeg i tanke om, at jeg engang for længe siden (mere end 8 år siden) også læste litteraturvidenskab. Jeg læste de store klassikere, masser af teori og skrev meget lange og indviklede sætninger og læste endu flere endnu længere og endnu mere indviklede sætninger, der næste allesammen var grammatiske korrekte. Så begyndte jeg at spekulere på, hvorfor jeg mon ikke længere læser klassikere, men er gået tilbage til tegneserierne og hvorfor mine sætninger er blevet kortere, mere simple og med langt flere grammatiske fejl?
Efter at have gransket min ært af en hjerne kl. halv tre om natten, kom jeg til den konklusion, at grunden til jeg ikke længere læser skønlitteratur er, fordi jeg bruger mine øjne og rest hjerne på at læse meget indviklede manualer, der i tykkelse kan slå Jane Austen af bordet på et splitsekundt. Disse manualer skal læses for at betjene de elektroniske sager, der skal gøre vores liv lettere og sjovere. Disse manualer er ikke skrevet grammatisk korrekt og ej heller logiske i deres komposition, fortælleteknik endsige fortløbende handling.
Så tror da FANDEN, at jeg efter 8 år i det virkelige liv er degereret til en tv-kiggende, dameblads/tegneserielæsende gadgetmaniac, der én gang om året pligtskyldigt gennemlæse 3 til 4 bøger fra Handelshøjskolens usle Forlag (hør ekkoet af humanistens fnys), så hun til den årlige udviklingssamtale kan påstå, hun trods alt er opdateret på sit faglige felt, nysgerrig og videntung. Det er MANUALERNES skyld – de svin. De er portalerne til den fagre nye verden, der for mig betyder eksklusion af smukke læseoplevelser og sirligt ordsmagende sætninger.
Hvorfor HELVEDE skal det være så svært at tage et billede med et digitalt kamera?