Er weblogs lig med dagbøger?

Sangild mener, at der er behov for at fokusere på weblogs, der ikke er dagbøger – jeg er uenig men fik vist rodet mig ud i en lidt tåget argumentation (at kommentere skarpt er en kunst i sig selv, som jeg ikke formår – undskyld Torben). Dette vil jeg forsøge at råde bod på her, så håber jeg det kommer til at fremstå lidt skarpere hvad jeg egentlig mener.

Web-log er i sin praktiske form afgrænset af især tid og dato. Alle indlæg dateres og lægges tekstmæssigt i en fortløbende kronologisk sammenhæng – igen defineret ud fra tidsbegrebet. Dvs. at en Web-log imiterer i sin form en skibslog eller en dagbog.

Når der vrænges lidt af begrebet dagbog – så er det fordi man valoriserer dagbogsbegrebet rent indholdsmæssigt og ikke formmæssigt, i min forståelse. At begrebet dagbøger tillægges et indhold der omhandler selvoplevede hændelser fra leverpostejhverdagen, der er subjektive og private og derved ikke til almen interesse for befolkningen (for nu at bruge journalistens forsøg på at afgrænse indholdet). Men i min forståelse så ligger den åbenlyse sammenkædning af dagbogsbegrebet i forhold til weblogs som oftest i formen og ikke i indholdet. Og derfor finder jeg, at Sangild definerer dagbogsbegrebet fejlagtigt og begår den samme dødssynd, som han rent faktisk skoser medierne for – nemlig at misdefinere weblogs.

Og lige præcist sammenkædningen mellem den dagbogsagtige form (og ikke indhold), internettet og et brugervenligt interface gør weblogs interessante for medierne, fordi den nemme publicering af fortløbende indhold, er det der gør weblogs konkurrencedygtige overfor de traditionelle medier, der ligeledes publicerer daglig information på en brugervenlig måde.

Det interessante er jo at man ud fra dagbogsformen kan publicere et hvilket som helst indhold i både tekst, billede. lyd og film, og at netop dagbogsformen gør mediet interessant for en almen læser, fordi denne form er fastforankret modsat indholdsformen, der kan være forskellige medier og ofte blandet (tekst med billeder, lyd med test osv.), hvor dagbogsformen med det sammen skaber en relation mellem afsender og læser. At formen så samtidig for de fleste er nem at håndtere rent læsemæssigt gør, at en privatperson med weblogs har et magtfuldt stykke værktøj i hånden (uden at jeg vil udråbe weblogs til dette århundredes demokratiske revolution). Og derfor kan weblogs på opnå samme indflydelse og popularitet som de offentlige medier (hvis dette er en værdi i sig selv).

Naturligvis er denne popularitet afhængig af indholdet og ja, denne diskussion er interessant. For dagbogsformen begrænser qua sin form rent faktisk indholdet – dvs. der er visse emner, der egner sig bedre til en fortløbende publicering end andre. Men uanset om man udelukkende weblogger weblinks, kåserier fra sit eget hjem, aktuelle kommentarer til dagspressen eller andet, så undslipper man ikke at indholdet udsiger eller profilere afsender (med mindre man går efter en Flix-model, hvor weblogformen i min forståelse er druknet til fordel for en mere traditionel dagbladsform).

Jeg er ikke uenig med Sangild om det interessante i at fokusere mere på weblogs, der formår at optimere form og indhold, og derved udgør et spændende alternativ til det etablerede – men der ændre altså ikke webloggens dagbogsform.

Giver dette mening?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *