En verdensborger er født

Min søn, mit yngste hjertebarn valgte en nonfirmation, så vi valgte at fejre at han trådte ind som verdensborger istedet. Der var oppustede kloder i loftet, flag fra mange lande, langborde, blomster og lys i farverne blå, grøn og hvid. Der var mad fra 4 verdenshjørne, vi spiste kenyansk mad, koreansk og thailandsk mad, amerikansk mad og nordisk mad. Der var en kage med en globe på med Samuel siddende op ad den, småkager, shortbreads, brownies og tærter og så var der slushice og lakrids.

Samuel havde været med i hele processen og ønskede sig en stor fest med mange mennesker og afslappet stemning. Han var omgivet af venner, familie og hjertevarme – mennesker der ønskede ham det godt og som alle var med til at give ham en vidunderlig dag.

Jeg er så stolt af min yngste søn, han er følsom, begavet og kærlig og her er den tale jeg holdt for ham:

Min elskede søn.

Det startede med du kostede mig engang en vægtforøgelse på 22 kilo, dernæst tog det ufatteligt mange timer og ekstra dage før du gad titte ud i verden den 9 januar 1999, for slet ikke at nævne at du for evigt vil skylde din mor dit liv og levned – så må jeg i dag konstatere at du har overlevet 14 års hård opdragelseslejr og det samlet set ser ud til du ikke har taget voldsomt megen skade og det er med dyb dyb forundring jeg i dag står her og prøver at forholde mig til, at du er på vej ud i verden.

Og hvilken verdensborger du bliver – du har den sjældne kombination af at at spænde meget bredt og det er en sjælden evne, så for dig min søn bliver nøgleordet “balance”. Du er så heldig at favne vidt i hænderne og i hjertet og når man er så rig, så er man forpligtet til at forvalte og udnytte sine talenter – for det er en stor gave.

Indenfor buddhismen taler man om, at de mennesker man møder kommer med en lære – og de som lærer dig allermest både på den positive og den negative bane er buddhaer i skjul. Samuel du er min buddha på den helt klare positive bane – du er et af de væsener, jeg er så heldig at få lov til at have i mit liv, en gave jeg hver dag glæder mig over, jeg hver dag lærer af, jeg hver dag er dybt taknemmelig for. Og selvom jeg er din mor og du altid vil være min søn – så er du også en egeneksistens, der forbløffer mig hver dag med indsigt og stor stor menneskelighed.

Men det som lærer mig allermest er netop din store spændvidde. Du er sikkert endnu ikke så bevidst om det – men nu skal du ud og vokse som verdensborger og derigennem lære bevidst om dine evner.

For lige fra du blev født har du udvist at du besidder både ro og temperament.
Der blev udvist voldsomt temperament da du skulle ud i verden men kort efter var der fuldstændig ro, da du indtog dit første måltid mad. Og sådan forløb de første år – i en total buddhafyldt tilstand så længe maven var fyldt og du blev båret rundt og i voldsomme udbrud hvis maven var tom og vi formastede os til at sige du selv skulle gå på dine små buddhaben.

Så denne penduleren mellem fuldstændig tilfredshed og absolut utilfredshed hang meget sammen med Samuel anden dualisme – orden og kaos.

Ser I, Samuel var og er et ordensbarn – ikke forstået at der altid er ryddet op på værelset eller han husker at gå i bad hver dag – det er slet ikke den slags orden han beskæftiger sig med til sin mors store fortrydelse, men mere i den forståelse at det skal give mening, hænge sammen og danne mønstre – og han har en fantastisk evne til netop dette. Af samme grund ventede han så længe med at tale, at vi tilsidst blev lidt bekymrede – men da han så endeligt åbnede munden kom der hele formfuldendte sætninger ud – orden skulle der være.

Så min elskede søn, du skal huske at udfordre disse dualismer i dig selv, selvom du er fantastisk som du er, fordi det vil få dig til at vokse – du skal kunne bære din utilfredshed og du skal udfordre kaos. Fordi uanset hvor dygtig du bliver, vil du altid møde systemer, situationer og følelser, der ikke giver mening og som vælter orden for et kort sekundt – at være i kaos er at turde miste fodfæstet for et kort sekund. Og uanset hvor meget du dækker dig ind, vil der altid være behov, der ligger lige under overfladen og ikke bliver mødt – for din utilfredshed er blot en følelse pakket omkring et behov.

Med det i mente og med en viden om du er en fantastisk ung mand har jeg et par ønsker for dig. Jeg ønsker for dig min søn, at du vil lære at se alle møder med andre mennesker – også de svære og uforståelige – som en gave – en unik mulighed for at modtage det som er anderledes. At du vil bruge det til at berige dig – udvide dit forståelsesrum og dit hjerte. Som verdensborger med afsæt i den ressourcemæssige absolut mest priviligerede del af verden, har du en mulighed men også en forpligtelse. Du har muligheden for at møde lige præcist de borgere i lige præcist den verdensdel du ønsker, men du har også forpligtigelsen til at forstå – det er dig der besøger dem og det er dig der møder dem og at dit verdenssyn og dine behov ikke nødvendigvis har forrang..

Samuel min hjertes lotusblomst, jeg ønsker for dig du udfolder dit fulde potentiale  – uden angst, uden bekostning af andre, uden andre krav end at du jævnligt tjekker dig selv i spejlet og kan genkende dig selv.

Og ikke mindst ønsker jeg for dig, at du går ud i verden med mod og gør det som ligger allermest dybt inde i hjertet uanset hvad andre mener, siger og tror. At du lever – i ordet fulde forstand.

Samuel, i dig ser jeg mig selv, jeg ser din far men først og fremmest ser jeg verden, den verden der ligger foran dig, som du skal ud og forme ligesom den skal forme dig. Du vil altid være mit hjertebarn, men du vil og er også noget meget større – for i dig ser jeg tro – min tro på du bliver et fantastisk voksent menneske, som du nu er en fantastisk ung mand, din tro på du vokser og gror ud af din barndom og ind i din fremtid og verdens tro på, at lige præcist denne borger vil træde ud være, som du nu kan være – unik og tro mod dig selv.

I dig ser jeg håb – dine håb for fremtiden, min håb for din lykke, verdens håb for at denne fremtidsborger altid vil stræbe mod gøre den verden du lever i til præcist det sted hvor du kan leve. Og i dig ser jeg kærligheden, den kærlighed din far og jeg har fyldt dig op med, den kærlighed du selv gavmildt deler, den kærlighed du engang vil skabe når du selv får børn.

Så jeg vil slutte med det berømte citat fra Paulus Første brev til Korintherne: “Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

Samuel, jeg elsker dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *