Midt i al sorgen sker det ting, der viser mig at mit liv fortsætter uanset om jeg vil det eller ej. Det er godt at mærke man kan fortsætte alene.
Jeg er blevet omrokeret på arbejde, om det er godt eller skidt vil tiden vise – jeg vælger at tage det med stoisk elefantro…intet nyt under solen – alt er set før.
Og så har jeg fået optaget 2 små digte til Slagtryks novembernummer. Det er to af mine haikudigte og jeg er glad og stolt. Fordi det er mange år siden jeg sidst har publiceret og fordi jeg først nu efter 3 års skrivekamp er parat til at komme ud med nogle af de ting, jeg har skrevet.
Jeg skriver meget komprimeret og 3 små sætninger kan tage meget lang tid at producere – måske for lang tid. Uanset, så har det givet mig energi til at fortsætte og jeg tror, jeg vil arbejde på at sende flere digte ind til småpubliceringer. Jeg har en kreativ blog, hvor alle mine skriverier i mere eller mindre forarbejdet form fremstår – den har endnu ikke helt fundet sin form, så indtil da, lader jeg den være semihemmelig.