I mangel af blodige stridigheder er valget blevet velfærdsdanskernes krigsplads. Generalerne er på plads, officererne klar og strategien lagt for at vinde hævd på at få lov til at regere de næste 4 år.
Overløberne er banket ind i geledet og iført nye uniformer, sidste slags tabere forsøger at mobilisere og de professionelle lejesoldater holder nøje øje med hvilken vej sejren blæser for at tilbyde deres ydelser til den højeste pris.
Og hvorfor så stemme lyder de kritiske røster – i en krig går det alligevel ud over de civiles skatteprocent – men stemmen handler jo om at man i bund og grund afgiver hver sin stump magt til en af generalerne, så de kan vinde krigen.
Imens dør vi af kedsomhed under parolerne og de smældende faner.