og jeg ville ønske, jeg var lidt yngre – så var jeg sikkert blevet. Men denne gang var jeg mor til en 8-årig dreng, der gerne ville til Berlin, så afsted fløj vi på billigste klasse i hele 4 dage.
EasyJet er faktisk ikke så slem, når man kun skal flyve en time – alt koster ekstra men med sønnike i hånden. får man lov til at boarde føst og, så er det til at bære. Jeg venter bare på den dag det også koster ekstra se ud af vinduet. Skulle jeg flyve mere end 3 timer ville jeg dog nok foretrække lidt mere service.
2 stop fra Alexanderplatz kan man bo på et lille hyggeligt hotel med sød service og billig husleje. 90 euro for et doppeltværelse kan ikke siges at være for meget -og værelset var stort og pænt, så vi frydede os over fundet og giver hermed anbefalingen videre – Johannes i cafeen taler norsk og kommunikerer meget gerne.
Og vi nåede det hele sønnike og jeg – Aquaworld, Altes Museum, Berliner Dom, Knut i Zoo, Unter den Linden, Muren, Checkpoint Charlie, Kurfürstendam, Brandenburger Tor, Holocoaust memorial, Tv-tårnet, Alexander platz, Hackensacher Macht osv. Faktisk nåede vi alt det, vi gerne ville og spiste lige præcist den type mad en 8 årig dreng elsker. Det var ikke de store kulinariske oplevelser, men Berlin holder en god madkvalitet – selv deres junkfood/billige mad er anstændigt (faktisk er København en af de storbyer med den ringeste junk). Det var skønt at sove sammen med sønnike. læse danske heltsagn og banke ham i 500.
PS! Berlinermænd er skønne – generelt tilpas maskuline, metropol, metroseksuelle og kreative til min smag. Tilgengæld ved jeg ikke helt hvad der gik galt med berlinerkvinderne, men de var temmeligt firkantede – firkantede briller, firkantet hår og firkantet tøj? Og jo, der er mange danskere i Berlin.