I et anfald af biedermeierromantik er baggårdshaven nu udvidet med roser, timian og efeu. Ærterne, rosmarinen og lavendel spirer, så nu nusler jeg om de spæde skud for at få dem store nok til en ompotning. Ærteblomster, Majs og persille lader vente på sig, men minsanten om ikke tomater og koriander har sat de første små blomster. Forvirrede over den megen sol og den flittige vanding som ungerne slås om at få lov til – stod det til dem, var alle planterne druknet forlængst.
Nu mangler vi bare at restaurenten fjerner sit møg, politiet fjerne de mange herreløse cykler, parasollen indkøbes og grillen bliver renset, så er vi parate til gårdfest. Tro det eller ej, vi tænker at plante flere blomster endnu.