Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Der skrives og tales meget om avisernes trængte kår pt. Selv har jeg den fornøjelse hver dag at skulle tvangslæse 2 landsdækkende aviser, samt surfe nyhedsfladen igennem – Oh glory job.

Her kommer en vindtør midaldrende sukkersur kvindes råd til samtlige nyhedskanaler – det er ganske simpelt. En tur med viskelæderet og aviserne bliver lynhurtigt en tand mere spændende. Der er en række personer, jeg simpelthen ikke gider læse mere om. De er udtømt, overeksponerede, uværdige og banalt set kedelige. Spaltepladsen kunne så passende bruges på mere kvalitetspræget indhold, som man rent faktisk gad abonnere på.

I ikke prioriteret rækkefølge:
Jønke – smid manden i fængsel og undlad at skrive mere om ham.
Stein Bagger – lad mig vide når dommen falder – punktum!
Paris Hilton – hvad kan hun andet end være anorektisk og hvor interessant er det?
Joachim og Marie – ærlig talt, lad dem avle i fred, vi har rigeligt i non-nyhederne om Frederik og Mary
The Beckhams – det er ok at eksponere når han scorer mål, men hold det til sportssiderne.
Dommerpanelet i X-faktor – den time de broadcastets får de løn for, lad det blive ved det.
Masca Vang – tæsk med en færge ud i glemslen tak
Annie Fønsby og Erik Damgaard – avisen vil ganske simpelt blive pænere uden billeder af dem.

Der er sikkert flere, men disse har ligget på mit irritationsbarometer længe.

5 Comments

  1. Jeg er helt enig på nær i to tilfælde. Joachim og Marie præsenterer Danmark, selvom Frederik er Kronprins og selvfølgelig er det interessant, at de skal have et barn.

    Jønke, er nu blevet frikendt, og du har vel tillid til vores domstole? Han skal vel kun i fængsel, når han påviseligt, har gjort noget ulovligt?? Nu viser det sig jo, at manden faktisk (hvad jeg også troede), havde handlet i selvforsvar eller rettere i forsvar for sin ven. Og det må man altså godt, også når man hedder Jønke! Misforstå mig nu ikke. Jønke er ingen engel, men han står ved, hvad han har lavet, og hvad han står for. Men derfor skal han ikke dømmes uretfærdigt, og blev heldigvis ikke.

  2. Jeg er ikke royalist og at to personer skal have et barn mener jeg ikke nødvendigvis er interessant i sig selv. Det er fint det nævnes, men lad det blive ved den ene gang.

    Naturligvis skal manden ikke dømmes uretfærdigt, men jeg er nu ganske overbevist om den mand ikke lever på sin rene samvittighed og at hele HA-organisationen opretholder sin levevis via ganske ulovlige metoder – herunder også Jønke. Som minimum lad manden hensygne i glemsel.

  3. Nej det er så forskellen, jeg er Royalist.

    Med hensyn til Jønke og lignende brødre – Måske du har ret i dine FORMODNINGER, som det retfærdigvis må kaldes. Dem kan jeg da også have, men det skal stadig BEVISES i deres tilfælde såvel som i andre.

    Uanset, hvad man synes om Hells Angles og Jønke m.fl. så er han overhoved for dem, og medmindre det har gået din næse forbi, så hersker der en konflikt dem og nogen invandrebander imellem. Det synes jeg nu er rimelig vigtigt. Derfor kommer du ikke sådan lige til at slippe for at høre om Jønke!

  4. Nej desværre slipper jeg ikke for at høre om Jønke – det er fint at høre om HA som sådan, men jeg finder at få megen fokus på enkeltpersoner, giver dem en særlig eksponering, der desværre ansporer svage sjæle til heltedyrkelse.

    Jeg kan sagtens respektere roylisternes ønske om mediedækning, men kan man så ikke lave et særskilt medie med at det royale stof – der er jo intet de laver der som sådan har presserende nyhedsværdi, så de behøver at fylde de almene medier.

Leave a Reply to jønkelover Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *