Alt godt kommer

til den der kan sidde ned…? Øh, nix nej, jeg kan hverken vente eller sidde ned – kæresten istandsatte en cykel til mig lørdag og den blev farlig fin – så fin at jeg blev så overmodig, med det resultat vi cyklede til Dragør Standhotel og spiste helstegt rødspætte. Spætten var lækker, men fulde svenskere og masser af cigaretrøg trak ned i det samlede indtryk. Cykling er godt, nu da jeg ikke længere har monsterræsgeden, men for hulan da man får ondt i måsen – så ondt at jeg i dag hver gang jeg sætter mig ned, kan mærke den del af min krop, jeg mindst ønsker at tænke på.

Da jeg nu var igang med at lege Frk. Overmodig tog jeg lige 2 timers træning i Sats søndag – det skulle jeg nok ikke have gjort for i dag er mit højre ben hævet igen. Planlagt træning er aflyst i dag.

Ikke destro mindre har jeg alligevel cyklet 3 gange i dag – for jeg savner at være fuld rørlig igen. Inden trafikuheldet var jeg i god form og havde næsten sixpack og tonede ben. Nu er jeg småvommet og har hævede ben. Men det går fremad – langsomt men sikkert. Det blå mærke, der dækkede det meste af højre ben er nu tonet ud og er blot en blålig afskygning, den nye hud er fin og med tiden vil kun de mange hvide ar bevise den fatale majmorgen for 3 måneder siden.

Summa sumarum er, at weekenden spurtede afsted med mig halsende bagefter, både kæresten og jeg var dødtrætte hele tiden, selvom vi følte, vi ikke nåede bare ½ delen af alt det, vi skulle – undskyld house warming og perlepladeudstilling, vi nåede det bare ikke.

Men for pokker hvor er min cykel fin 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *