Aktivering

Mona efterlyst punkt 8 – om hvorfor jeg synes aktivering er en god idé, så jeg må hellere skynde mig at skrive om det, før jeg får ørerne i klemme.

Jeg har prøvet at være arbejdsløs af flere omgange – første gang da jeg blev færdig med mine studier – da var jeg gravid i 5. måned med mit 2. barn og selvom jeg sendte 40 ansøgninger ud og fik en masse søde afslag, så forblev jeg ledig. 2 gang da min søn var 6 måneder og jeg ikke kunne få ham passet via pladsanvisningen – så derfor gik jeg frivilligt i ½ år og passede mit eget barn (og lavede lokal-tv), men blev talt ledig. Sidste runde som var den sværeste, var her sidste år da jeg gik i 6 måneder og søgte job, efter drømmen om min egen virksomhed led skibbrud.

Og ud af de 3 omgang fandt jeg ud af, at aktivering er en rigtig god idé. Dels fordi jeg mener lediggang er roden til alt ondt og dels fordi det faktisk er vældigt kreativt at være tvunget til at aktivere sig. Men der er én ting der slår mig – hvordan kan det være at A-kassen, AF og andre hjælpsomme instanser altid tror, man er ude på at skulke helt ad h…til? Det er somom de mener, at når man er ledig er det fordi man:

1. ikke evner andet,

2. forsøger at udbytte systemt på det groveste (hvilket jeg dog mener forholder sig omvendt, når jeg ser på den store sum min A-kasse tager af min løn hver måned i forhold til den latterlige lille sum, jeg fik udbetalt, da jeg var ledig) og

3. har parkeret hjernen i 3. kartoffelrække.

1. og 2. gang jeg var ledig, gik jeg direkte ud og lavede lokal-tv – ganske vist anarkistisk tv, men af en hvis lødig kvalitet skulle jeg mene. Det førte til, at jeg måtte lyve for min A-kasse *shyyyy* og påstå jeg sad derhjemme og trillede tommefingre. men det var dælme aktivering – for jeg spurtede rund med topmave og senere med en baby under armen og snakkede med en hulens masse folk, satte kamera op, tænke programmer, noterede båndtider og redigerede i mørkekamre mens jeg mødte skæve væsener og lærte en hel del om det at skrue et program sammen. Hvad det ikke gav mig af faglige kvalifikationer gav det mig på det menneskelige plan.

3. gang jeg var ledig, lavede jeg dokumentarfilm, holdt foredrag og skrev essays mens jeg tog et ekstra HA fag og gudhjælpe mig, om jeg ikke også måtte holde det hemmeligt, fordi jeg jo ikke kunne spilde min tid med andet end at sende ansøgninger ud.

Jeg forstår så fint, at de gerne vil vide, om det man nu har spundet ud af sin lille hjerne er relevant og om det “fører” til noget (jeg står aldrig det samme sted som jeg stod igår), men ærlig talt, med den venstreregering der prædiker om frihed under ansvar, så lad os da for pokker være frie under ansvar. Aktivering vil jeg mene er noget de fleste godt kan finde ud af selv.

Jeg har aldrig fattet, der ikke kunne være et frit valg – lad de som gerne vil have hjælp få hjælp og tage AF’s hjælpekurser og lad os andre bevise, at alt det vi render rundt og laver frivilligt, af et godt hjerte osv. vitterligt fører til noget. Jeg foreslår, at man belønner de som gider involvere sig politisk, passe deres egne børn, yder noget for en god sag, laver lokal-tv og radio, gør rent i den lokale håndboldklub, kirke eller kajakforening ved at lade dem bestemme og det tæller som aktivering, og selv redegøre for, hvordan det kan føre til arbejde. Jeg har det fint med at dagpengeretten er 4 år og at fælden smækker, hvis ikke man har fået noget ud af al sin spurten rundt – og det gør mig heller ikke noget at min sagsbehandler skal vide én gang hvert halve år om jeg er glad og fro. Men det gør mig ærlig talt noget at jeg skal lyve, smyge mig udenom og fortie ting, jeg mener er tegn på selvstændig tankevirksomhed og initiativ, fordi det ikke passer ind i et offentligt hoved – og det gør mig noget, fordi jeg vitterligt kan se det beriger mine kompetencer og i sidste ende fører til at en arbejdsgiver ønsker at ansætte mig.

Desuden mener jeg, at alle skal have “helle”point for bare at gøre forsøget. Initiativ og netværkeri bør da tæle som et plus i de offentlige kasser. Hvad med 1 forsøg giver fred i 1 måned?

Jeg mener, aktivering er en god idé, jeg mener også, at de som måtte ønske sig det kan få hjæp af AF, bare jeg ikke altid skal puttes i kasser og vedhæftes et offentlig prædikat.

Fik jeg sagt, jeg faktisk vældig godt kan lide min sagsbehandler, og at jeg også godt kan forstå tankegangen bag AF og A-kassen, jeg synes bare, der er gået kassetænkning, vanadannelse og rygklapperi i den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *