Jeg er ved at blive gammel og én af de områder hvor det er tydeligt er begrebet penge. Jeg fatter simpelthen ikke ordet inflation. Dvs. for mig er 100 kr. stadig et pænt beløb og en ok sum at give gave for og jeg mener stadig at kunne klare en god tur i byen for 200 kr (jaja det hjælper jo, at jeg ikke drikker alkohol og hader mængede in-steder).
Men så står jeg overfor en af de nye unger skibumser der gladeligt fortæller mig, at det har kostet den nette sum af 15.000 kr at tage til Val de Smartass i Østrig, mens de har udstyr på til et halv billiard. Femtentusindespændplastikpengebasseører og manden er på SU/dagpenge – hvad ved jeg!
Jeg fik samlet kæben op og småmåbende gik jeg derfra. Jeg agter at bruge 10.000 på en uge i Korea, hvor hovedparten af kronerne går til flybilletten – og det ligger ligesom på den anden side af jorden, så der forstår jeg den dyre flybillet. Det skal ikke shoppes (arh så skidt – et par enkelte sko måske), men der er lagt penge til en 4 dages konference. Rejser jeg bare på en anden måde end alle andre?.
Jeg mener ærlig talt ikke, jeg kan forsvare overfor min studie og iværksættergæld, familie og kommende konfirmationer at bruge mere, men når jeg så hører enlige mødre fortælle om hvordan de skal sende varer med posten hjem for ikke at få overlæs – så tænker jeg på: HVOR FÅR DE PENGENE FRA!
Enten er jeg umanerlig dårlig til at tjene dem eller også budgetterer jeg helt skævt eller også så fatter jeg ikke at få penge til at strække. Jeg synes simpenthen ikke, der er overskud på bankkontoen i de størrelser, og måske derfor er 100 kr. stadig en pæn sum og måske derfor så bliver jeg aldrig rig.
Jeg begynder at frygte hvordan jeg vil se på pengebegrebet, når jeg er 88 og lettere forkalket.
Ser du dengang mor var barn, da kunne man få en mælkedreng til 50 ører.