Socialgrupper

Jeg vidste, det ville vække panderynken da jeg tillod mig at omtale de såkaldte berygtede socialgrupper og jeg er så ganske klar over den stigmatisering og indbyggede fordom, der er at finde i en sådan inddeling. Men efter at have arbejdet med reklame og marketing i en del år, så må jeg sande at den danske befolkning på visse områder er forrygende nemme at inddele og forrygende forudsigelige i handlingsmønster. Det er ikke uden grund, at Jørgen Duus kan gætte hvem han besøger – det handler om enkelt observans og deduktion.

Når jeg bliver lidt træt i fjæset over at rejse med bestemte grupperinger, så er det fordi deres handlingsmønster, vaner og forbrugsvaner ligger temmeligt langt fra mine. Kort sagt vores værdier er divergerende. Og visse vaner har det med at forpeste luften for andre, fordi de inddrager omgivelserne i en ualmindelig generende grad. Jeg har intet mod socialgruppe 5, men efter rigtig mange års erfaring må jeg sande, at de mest ublufærdige racistiske holdninger, møder jeg i den gruppe. Og ja, der findes racister overalt og den pæne borgerskabs velmenende småracisme er ikke mere ok end arbejdsløs Jensens småfulde brovtende kommentarer om grønlænderkvinder og deres lette seksuelle omgang. Men Jensens er så sandelig mere støjende – især når man er taget på ferie for at slappe af og forgæves forsøger at forklare Jensen, at jeg skam kommer fra København, og at jeg er uenig i hans betragtning om grønlænderkvinder.

Når du tager en flok danskere og rejser ud af Danmark, så får man nok alle de værste sider at se. Men det værste er for mig det manglende initiativ og evne til at ændre en situation. Jeg bliver trist over at se, at man rejser ud i verden for at stå op af sin hotelseng og købe fire ½ liters Carlsberg (for man skal da for f…. ikke drikke det lokale sprøjt) og et brød til morgenmad, for at sætte sig i lobbyen og på intet tidspunkt forlade hotellet – hvad skulle man det for, når man nu kan få alt i restaurenten til en rimelig pris og klare verdenssituationen når promillen når over 1,5. De få modige vovede sig ud i flok for at sætte sig i en bus og sikkert blive transporteret til den lokale bjerglandsby, hvor folk vandrede rundt i originale folkloristiske klæder og hvor man for en lille million tyrkiske lirer kunne få taget et billede på bedste National Geographic vintage stil.

Når du tager en gruppe, hvor hovedparten er på kontanthjælp, førtidspension eller udstationeret af et Nørrebroprojekt, der skal holde kriminelle fra gaden, så sker der en forunderlig ensartet reaktion og selvbekræftelsens energier går i gang.

Når nu alt dette er sagt, så nød jeg skam min ferie – men jeg indrømmer gerne uden bluesel at jeg vedkender mig min småborgerlige mellemprovinslige opdragelse med et strejf af elitær arrogance – og undgik konsekvent mine rejsefæller efter at have oberveret de første branderter, slåskampe og buler og blå øjne samt fået de første race-sexistiske tilbud. Kald mig et svin, kald mig ignorant, kald mig stupid og ikkesolidarisk med de svageste grupper i dette samfund – men jeg synes ikke de besidder værdier, der er åbentlyst positive i mine øjne. Og ja, jeg lægger en bedømmelse ind i dette – gud forbyde man skal udsige en dom over andre menneskers valg og levevis – men jeg er også klar over at det er min dom alene og det gør den ikke rigtig for andre end mig selv. Jeg tror heller ikke at mine værdier gør mig lykkeligere, til et bedre menneske eller på anden måde validerer mig over andre – men det betyder at jeg trives dårligere når de kolliderer med værdier, jeg ganske simpelt hverken forstår eller synes er en charmerende lektion fra andre dele af den danske befolkning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *