Julen er sat på skinner

Jaja, jeg indrømmer det – jeg er totalt anal når det kommer til julen. Den bliver sat ind i en projektplan som en større kampagne herhjemme.

I november indkøbes kalendergaver til samtlige poder, pakkes ind og lægges klar. Den 1. december laves der julekort- og gavelister og så er hver adventsweekend sat i sving. I år har vi 1. adventweekend lavet gavekalender og fundet nisserne frem, 2. advent købet næsten alle gaver ind, lavet julekort og gavekort, designet adventskrans og bagt de første småkager. 3. adventweekend skal der købes de sidste gaver ind, sendes pakker og kort, afholdes julekomsammen for tøsegruppen og den 4. advent skal vi til firmajulefrokost, julehygge, pakke ungerne sammen og sende ud til de respektive ex’er, der begge skal fejre jul med alle børnene. Så kan kæresten og jeg sukke let, pakke og selv rejse ud til den jul vi skal holde i år, mens et lettelsens suk lyder fra os begge.

Jeg har det nemmest på den måde, ingen bliver glemt og det hele plejer at køre temmeligt nemt. Heldigvis skal der kun bages ganske få småkager og ikke holdes julefrokost herhjemme – men næste år står den igen på familiejul, kæmpetræ og julepynt i hele huset, breve til julemanden og overvejelser om hjemmemarinerede sild.

Lad mig komme med en ganske upolitisk ukorrekt erklæring; jeg kan faktisk godt lide julen, tanken bag det hele, glæden, gaver, lys og fest, god mad, smukke sange og dans. Ærlig talt hvor tit under vi os selv at bræge løs på sange der får børn til at smile og glæde hinanden med gode tanker og breve. Hemmeligheden er at sætte en grænse for galskaben, hvor man ikke bliver ruineret og forfalder til bitterhed og vrede over at man ikek fik den Guccitaske man ville have. Jeg er til en god gammeldags jul med hele svineriet og mener ikke behøver at være totalt lam i roen for at nyde det bare en lille smule. Nytår derimod er en helt anden sag.

Mens jeg kan opretholde stemningen lidt endnu så ønsker jeg alle læsere af denne post og alle I andre med denne totalt smagløse gif en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *