Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Stress

Jeg bliver sjældent stresset, hvis jeg selv får lov til at vælge hvad der dynges på min to-do liste, men når alle andre begynder at bestemme for mig, så kan jeg godt blive lidt kulret. F.eks. så ringer en gammel veninde, der bor i udlandet til mig og vil mødes – se det kan man jo ikke så godt sige nej til, fordi der højest sandsynligt vil gå 1 år før jeg ser hende igen. Så beslutter min hengemte søster, der putter sig i Kolding for at komme med 2 børn. Ja det er jo smadderhyggeligt, men æder 4 dage til over de kostbare weekender. Derudover mener mit kursussted at jeg bør kontakte mindst 6 arbejdspladser om dagen og datteren skal til store motionsdag i morgen, sønnike have mad med til 24 unger og skole-hjemsamtaler står for døren…..STOP…..nu er det jeg godt vil bestemme selv.

Ro på nu – udenlandsveninden du kommer fremover til Danmark kun i de lige uger og helst en mandag eller onsdag. Søster du kan få lov til at komme ind af døren i præcist 2 dage – udfra frisk fisk princippet, mere kan jeg ikke overskue. Kursus; en ansøgning hver 2. dag max. hvis den skal være god og kreativ. Unger – sedler fra skolen om møder, maddag, motionsdag osv. skal være mig i hænde senst 14. dag før ellers aflyser jeg arrangementet.

Derudover vil jeg gerne aflyse aftensmadlavning, tøjvask, rengøring, oprydning, madpakkesmøring, posthusbesøg, regninger, busture, tøjlapning og hårvask. Gud hvor det dog æder min tid.

Se så, det var straks bedre – nu kan jeg så begynde på alle de andre ting – en af gangen. Ja, jeg er en dagdrømmer!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *