Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Prioriteter

Mit liv står lidt i stampe, forstået på den måde at der er ikke så meget plads til at dalre rundt og nyde. Lige nu står det på at yde.

Først og fremmest skal jeg finde et job – det tager det meste af dagstimerne fra 9 til 16.

Så skal jeg fodre og kysse mine børn – det tager tiden fra 16 til 20 samt 6.30 til 8.

I den resterende tid fra 20 til 6.30 bør jeg:

Færdiggøre mit kursus i change management – hjælp mig oh guddommelige inspiration, hvis man lægger bøgerne under hovedpuden, lister ordene sig så op i hovedet om natten?

Udvikle mig selv – du ved på den der casual tilfældige måde der indikerer man er så vanvittigt spændende og begavet

Læse mange bøger – gud forbyde man ikke orkede at åbne en ærlig bog

Være en god og nærværende kæreste – måske man fik kysset bare et par gange om ugen

Se de nyeste film – yeaarrrhhh right, det har vi arbejdsløse alligevel ikke råd til – vi venter til de bliver klassikere og kan ses billigt i Vester Vov Vov

Dyrke lidt kunst af og til – hmmmm….godt kunst ikke forældes så hurtigt som nye film

Følge med på adoptionsområdet – eller kunsten i hvor mange gange man kan genbruge et foredrag

Sidde i min bestyrelse og lave bare lidt fornuftigt arbejde – godt det er frivilligt

Gå til spændende foredrag – der er vist et i foråret 2004…nnnggghhhh…damn, der har jeg børn

Holde øje med nye tiltag på nettet – klik klik klik klik zzzzzzzzz

Skrive diverse bidrag til diverse blade – webartikler er guddommeligt korte

Gå til events – og være den kuriøse oldsag fra 1967

Hjælpe mine venner og drikke kaffe med dem af og til – dem der holder i mere end 2 år er vitterligt venner

Opstarte nye og spændende projekter – kan jeg hoppe med på vognen?

Holde hjemmet bare nogenlunde fri for salmonellabakterier – der er vist ikke salmonella i støvbolde

Forsøge at udvikle min madlavning – hakkebøf på 1000 måder

Opstarte endnu en hjemmeside – *suk – when will u ever learn*

weblogge blot en enkelt gang om ugen – jajajajaja

Sy lidt tøj til mine børn – godt det kun er fastelavn én agng om året – haloween sucks

Betrække de gamle møbler – stoffet jeg indkøbte til det er nået at blive gammelt før det bliver syet

Sætte gangen i stand – den er vist ikke sundhedsfarlig før i år 2005

Rydde op jævnligt – Sisyfos hvor er du?

Vaske af mystiske steder – spaghettisovs trænger ind de mystiske steder

Reparere tøj – for vi har ikke råd til nyt

Smugkigge bare lidt fjernsyn – *snork*

Læse dagens aviser – overskrifter er godt og Urban og Metro rulez

Deltage i diverse mystiske arrangementer – glem alt om kulturnat, jeg har børn

Sove bare mere end 5 timer pr. nat – åååh så skidt da, 4 timer bare 4 timer

Og så spørger jeg mig selv. Hvordan når i alle de ting i jeres hverdag? Er min logistik helt ad skoven til eller er det fordi jeg fejlagtigt tror at alle andre, når at være langt mere artsi-fartsi-med-på-noderne end jeg? Kom nu øs ud af jeres visdom. Det kan godt lyde somom jeg af skjulte bagveje forsøger at vise, hvor travl og vigtig jeg er, men ærligt talt, så ville jeg nok have disket op med lidt mere originale ting, jeg bare måtte nå. Jeg forsøger at perspektivere – har jeg seriøst for meget krudt i måsen og kan roligt sætte farten ned, piver jeg over hvad alle I andre bare når uden at klynke eller skal man acceptere at livet bare er så forjaget, mens men er i 30’erne og har børn? Er det mig der ikke kan planlægge, prioritere og fokusere eller forventer jeg blot det umuligt…af mig selv?

Lige nu skal jeg have klargjort 20 CV’er til en HR messe på onsdag og derefter tror jeg jeg vil lide en stille død foran fjernsynet.

Fray Day gik godt – der var min første oplevelse og jeg er med igen til næste år. Hold da op nogle gode historier.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *