Illusioner
Jeg har en kæreste, der ikke vil blive helt rask, ikke helt vil tage det alvorligt nok, ikke vil stoppe med alle de ting, der forværrer hans sygdom, ikke vil forstå at det destruerer alt omkring ham, ikke vil mærke hvor tyndslidt en kontekst, han har, ikke vil se at jeg elsker ham forbandet meget og derfor har lyst til at pande ham ned med en stegepande, når han tager på arbejde dagen efter et anfald.
Sig mig hvad skal man gøre, når en mand, der ringer efter vagtlæge og tager heftige medikamenter alligevel står op klokken 6 om morgenen for at køre på arbejde og booker 2 møder ind i min kalender?