Christiania

Fristaden Christiania føler sig truet på sin eksistens og derfor har det i den seneste tid floreret med demonstrationer og underskriftindsamlinger. For en af de første gange i mit liv, er jeg alvorligt i tvivl og splittet.

Principielt er jeg nemlig for, de principper Christiania blev grundlagt på. Som et ægte barn af 60’erne er snakken om frihed og alternative samfundsformer ikke gået forgæves hen over hovedet. Jeg er i bedste politiske korrekte stil en fornem tilhænger af at understøtte minoriteter, ser meget kritisk på markedsvilkårene som styreform, ønsker at fremme demokratiet og støtte diversiteten i det Danske samfund – min gud, vi kan ikke få nok af det. Lad os få noget mere kulør og forskellighed i dette homogene samfund.

Christiania selv siger: “Since its birth, Christiania has been associated with rebelling against the prevailing system, and for just as long, the Freetown has experimented with new terms of democracy and ways of selfgoverment. Based on an idea of as much freedom and as much power to the individual as possible, Christiania has organized itself into various councils: The Common Meeting, The Economy Meeting, The Area Meeting, The “busyness Council”, The Cooperative Worker´s Meeting, The House Meeting, – and good, old fashioned neighborly spirit.”

Men allerede her knækker filmen for mig. Hvordan kan man tale for så meget individuel frihed som muligt for derefter at nedsætte min. 6 råd, der lægger sin klamme hånd på alle demokratiske spilleregler. For Christiania er ikke fri for de helt basale menneskelige spilleregler, såsom “magt korrumperer” og “flertallets tyranni”. Hvori består dette vitterlige alternativ til en ny demokratisk orden? Er I i tvivl om hvad jeg mener, så tag ud på Christiania og byg et skur. Der vil gå 2 splitsekunder, så vil en udvalgt flok af christianitterne fortælle dig med ikke særlige demokratiske midler, at du kan pakke dit skur væk og forsvinde.

Christianitterne her nemlig i mine øjne ikke formået et gennemføre, hvad de oprindeligt drømte om – de har indført en moderniseret version af det vilde vesten og et alternativ til janteloven, med alle de simple og udemokartiske styremidler man havde dengang. Den der har boet længst på Chrstiania, og tilranet sig mest mulig magt i de små selvforvaltede grupper, bestemmer, og de selvsatte usynlige regler håndhæves ganske barskt og kontant.

Derudover består afgørelser af et absolut flertal og er ikke altid frit tilgængelige. Dvs. hvori ligger sikkerheden for minoriteten på Christiania høres og i sidste ende, hvordan sikrer de sig et demokrati, hvor forskellighed vitterligt har rum. Og nu taler jeg ikke om forskellighed som evnen til at absorbere alle de svage i samfundet. For de svage udgør ingen reel trussel eller fare. Når jeg taler forskellighed, mener jeg de, som vitterligt ser forskelligt fra begreber demokrati og selvstyre. Hvor er de henne?

Christinia har sørgeligt nok blot formået at samle en anden flokmentalitet med usynlig uniformering der ukritisk forbruger af et andet demokrati – nemlig det vi har etableret i staten Danmark. Dvs. de finder det selvfølgeligt, at gøre brug af rettigheder som sygehuse, brandvæsen, skolevæsen og politi – og lur mig om ikke de selvstændige erhvervsdrivende og selvbestaltede organisationer på fornemmeste måde gør brug af både offentlige tilskud og skattefradrag.

Og Christiania breder sig ikke kun indefor det område de har fastlagt – konsekvenserne påvirker deres omgivelser, der ikke på samme måde har mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der træffes i Christiania. Det betyder at de omkringboende på Christianshavn bl.a. er generet af den voldsomme trafik, der går til og fra Christiania og derved får inddraget deres mulighed for at færdes frit i deres eget nærmiljø – uden mulighed for at være medbestemmende, om de synes det er en rasende god idé.

Forstå mig ret – jeg har alt mulig sympati for Fristaden, jeg ville bare ønske de havde forvaltet deres mulighed langt bedre og vitterligt forsøgt at skabe en FRI-stad. Som det fungerer nu, ser jeg det som en legeplads for de få, der forkælet kræver rettigheder ind i det omliggende samfund, de ikke selv er villige til at give. Og det kan jeg ikke have så megen sympati for – desværre.

Så skal jeg vælge en kamp, så vil det være at vælte Christiania og etablere en FRI-stad på nye præmisser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *