Ro på hjemmefronten
Min elskede er vendt hjem og er nu på medicinering og absolut stress fri kur. Alle hans blodprøver viser bedring i den skrøbelig krop og vi kan nu begynde at få hverdagen tilbage igen. Puha.
En MR scanning venter forude, piller skal stadig doseres i 14 dage endnu, men jeg er nu mere rolig og fattet.
Tak til alle der bekymrede sig med mig, man bliver så pokkers skrøbelig, når døden synes at ånde én i nakken – eller også bekymrer jeg mig alt for meget. Selv tog han det gevaldigt roligt og med ordene “ingen åbninger er mig længere hellige” erklærede han principielt, at det var dødsygt at være på morfin og ketogan og at sygepelejerskerne var kønnere i afdelingen overfor.