Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Litteraturvidenskab

Kontakter fra fortiden fik mig til at mindes at jeg engang studerede litteraturvidenskab og har egentlig hold mig fra det siden. Dels ødelagde det fuldstændigt min intuitive læseglæde – alt blev til et spørgsmål om man nu vitterligt havde forstået bogen og forfatteren, og hvis forklaringen på hvorfor man tilfældigvis ikke følte, bogen var særlig god, ikke indeholdt de rigtige ord, holdt man kæft.

Jeg vil lige undskylde 10.000 gange til alle jer, der rent faktisk læser og beskæftiger jer med litteraturvidenskab – respekt – men her får jeres fag lidt skridtprygl fra en overløber.

Når man læser litteratur er det vigtigt man kan de rigtige ord. Et lille udvalg kan være: æstetik, post-etellerandet, neo-endnumere, oxymoron, poetologisk, metafysik, skismer, topologi, noetik, morfologisk, hybrid, epanortose, pueril, kausalitet, paradigmeskift, nominalisme, dual, sondring, spatiel, digression, permutation, tendentiel, gestalt, ontisk, abderitisme, eksterioritet, monisme, dybdekonfiguration, kongenialitet, signifiant, signifié og fallocentrisk.

Det er ikke fordi jeg vil forklejne uddannelsen, jeg har haft en voldsom glæde af de metoder jeg har lært på litteratur, men til tider blev jeg ganske desperat over dette fuldstændige absurde knepperi med ord og få lyst til at skrige ”PIK” ud over hele auditoriet og sætte ild til et eller andet. Stærk undertrykt at mit overjeg skete dette dog aldrig, men jeg har dog på en ganske barnlig måde udtrykt min irritation ved at skifte ordet ”pik” ud med ”revolution” og ilden ud med en gedigen udvandring.

Jeg tror ikke naivt, at det er bedre end andre steder – jeg mener gå til din mekaniker og få en gang ordgejl, der er ganske sort tale – men i det mindste præsenterer han/hun en regning til sidst der er til at forholde sig til. En litterat præsenterer som regel en moppedreng af et værk meget få gnasker sig igennem og endnu færre betaler for.

Men man skal lege med ord til tider og selv har jeg da beholdt er par ord jeg holder meget af og som er udviklet til et par slogans, jeg gladelig slynger ud i muntre forsamlinger, når jeg er overtræt:

Dit polymorf perverse svin (tak til Freud)

Du bør arbejde med din autopoesiske indstilling (tak til Luhmann)

Det er jo nærmest karnivaleskt (tak til Bakhtin)

Hvad er den af, æder du broder grøntsag (Tak til Martin Strid)

Gå over i hjørnet og selvmutilér dit ego (tak til Iben)

Hva’ fanden – står Hells Angels på skoletoilettet og dealer dope? (tak til Troels)

Behøver jeg at sige jeg aldrig gjorde mig særligt succesfuldt på litteraturvidenskab.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *