Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Nytår er den store kommunikationsdag – den dag hvor vi taler med andre, med vores partner, med os selv. Vi lover, vi ler og vi håber og i bund og grund kommunikerer vi den aften, det udsyn, vi ønsker at skabe for det nye år.

Derfor skal nytårsfesten er også være den store kommunikationsfest. Vi skal signalere festlighed, vi skal skåle, vi skal spise fine middage, være sammen med familie og venner og vi skal så meget, at flere og flere efterhånden står af. Ikke mere glimmer, ikke mere fest og ikke mere druk. Signalerne stemmer ikke overens med ønskerne længere. Istedet er indtrådt en inderligheds-trang. Vi vil være nære, vi vil være oprigtige, vi vil være spirituelt åndelige. Flere og flere vælger at fejre nytår alene i selskab med dem selv – ikke nødvendigvis ensomme men snarere mediterende, ransagende og fredfyldte. Flere og flere lægger alkoholen, kødet og sukkeret på hylden og faster, detoxer eller “raw food’er” den.

I går havde jeg ligesom resten af Danmarks befolkning anledning til at tale med manden min. Vi har været gift i under et år og det var nemt at fortælle ham, det var det bedste år i umindelige tider. Vi valgte stilheden, ædrueligheden og inderligheden uden at der gik “raw food” i den og det er for mig et fantastisk signal at sende ud i 2011. Vi vil være nære, ædruelige og kommunikerende. Jeg ønskede mig mere kitchen talk, han ønskede sig mere musik i sit liv. Begge gode kommunikative ønsker.

God 2011.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *