Påske
Egentlig er påsken et underligt sammensurium af kristne og ukristelige skikke. Som de ægte danskere vi er, har vi formået at vende den fra en af de største højtider – kristus korsfæstelse til en gang chokoladeæg og frokoster. Ligesom den kommende pinse, der i dag mest handler om en gevaldig brandert til den lyse morgen og ikke om genopstandelse.
Alligevel har påsken her været en dejlig omgang. Påskeharen var på besøg (og ja vi har også julemanden og tandfeen – nå, det står ikke til diskussion) og smed små vers og æg i hele lejligheden. Resultat 3 sukkerhøje glade børn der ikke gad spise de rigtige kogte æg på trods af at jeg havde malet glade ansigter på dem.
Påsken har budt på mange gåture og en rask lille forkølelse til min elskede og jeg, så nu sidder vi og snifter begge to og er lidt matte i sokkerne. Jeg overvejer at se The Passion of Christ istedet for at gå til messe – ukristielig som jeg er blevet. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan Jesus bliver afbilledet i tidsånden – og det er vel ikke unaturligt at få en opdateret gang Jesus voldsporno – nu mangler vi bare den skjulte kærlighedshistorie til Maria Magdalena i en rigtig SM-fortolkning.
Som tiden går må jeg smerteligt erkende min svigtende kristelighed – jeg taler stadig med Gud, men går aldrig i kirken længere. Påskemessen er ellers meget smuk, men jeg er med tiden blevet en krakilsk tvivler på den etablerede tro, så jeg vælger at tage dialogen direkte. Den er ikke uproblematisk, for ofte taler jeg med Gud, når jeg ganske egoistisk vil opnå noget, for derefter skamfuldt at erkende jeg har bedt om ussel mammon. Jeg er ikke så sikker på min dialog er synderlig tovejs-agtig og det bliver jeg sikkert spanket for på den yderste dag. Men jeg har indstillet mig på et par hundrede år i skærsilden, og mens jeg skriver dette ryger der sikkert et par hundre på mere.
Kunne det ikke være spøjst at man på sin dødsdag finder sig selv på vej i helvedes forgård, mens en af de små røde djævle grinende siger: “Sorry, but the jews where right!”. Ups kan du sige 600 år i skræsilden, Charlotte. Gud ved om det var nemmere, hvis mine forældre havde været ateister?